23948sdkhjf

Jensen’s Foods skifter navn

I et forsøg på at komme tættere på forbrugerne, skifter Jensen’s Foods navn til Jensen’s Køkken.
Jensen’s Foods skifter nu navn til Jensen’s Køkken i et forsøg på at komme tættere på forbrugerne.

- Vores navneskifte til Jensen’s Køkken illustrerer, at vi ønsker at understøtte og forstærke den opfattelse, forbrugerne har af vores sovse, vore spareribs og vore færdigretter. De opfattes ikke som traditionelle industriprodukter men som mærkevarer i den kvalitet, kunderne kender fra Jensen’s Bøfhus. Forbrugerne får fra Jensen’s Køkken et convenience-produkt, som de uden at tøve vil servere for gæster, siger stifteren af Jensens Bøfhus og Jensen’s Køkken, Palle Skov Jensen, og fortsætter:

- Den platform vil vi bruge til at komme endnu tættere på forbrugeren, så vi får skabt et univers med mulighed for den direkte dialog mellem os som producenter og dem, der køber varen i supermarkedet.

Etablerer forbrugerpanel
I første omgang skal reklamer på TV2 og aktiviteter i butikkerne skabe opmærksomhed omkring navneskiftet.

Samtidig er Jensen’s Køkken ved at etablere et forbrugerpanel, hvor dialogen med et stort antal forbrugere i relevante målgrupper skal bidrage til den fremtidige produktudvikling.

- Op til 98 procent af forbrugerne kender sovse, spareribs og andre produkter fra Jensen’s Køkken. Jensen’s er blevet et brand – uden den store markedsføring men primært skabt via kendskabet til Jensen’s Bøfhus. Nu styrker vi den selvstændige profil med en satsning, der er usædvanlig for en fødevareproducent af vores størrelse, siger administrerende direktør i Jensen’s Køkken Per V. Møller.

Søren Fauli har været instruktør på de tre reklamefilm, der har skuespilleren Mette Horn som bærende figur.

Navneskiftet til Jensen’s Køkken finder sted mandag den 23. januar – samme dag som reklamerne for første gang vises på TV2.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156