Ny brødfabriks produkter ikke egnede som fødevarer
Brødfabrikken Banin Foods i Rødovre har haft besøg af Fødevarestyrelsen, og det har ført til tilbagekaldelse af en stribe forskellige brødprodukter, fordi de er produceret under uhygiejniske forhold og derfor ikke er egnede som fødevarer.
Det oplyser Fødevarestyrelsen, som også fortæller, at tilbagekaldelsen gælder alle brød af mærket Banin Bread, produceret i perioden 22.-27. januar.
Brødene er solgt hos en lang række grønthandlere og bazarer i Storkøbenhavn, deriblandt Abu Ali , Mix Bazar, Al Abbasi, Jaffa Marked, Asia Bazar og Roskilde Bazar.
Bageriet er ved at blive etableret, og der var ved Fødevarestyrelsens kontrol fortsat byggematerialer, affald og værktøj i produktionslokalerne, oplyser styrelsen.
Det er ikke lykkedes Food Suppy at få en kommentar fra Banin Foods.