23948sdkhjf

Slut med det vilde vesten: Ørbæk Bryggeri strømliner sin private label-produktion

Blandt de opgaver, Tørk Eskild Furhauge har top-prioriteret som direktør på Ørbæk Bryggeri det seneste halvandet år, er bryggeriets private label-produktion.

Han ønsker ikke at fortælle, hvor stor en del private label udgør, men det er under alle omstændigheder kommet i mere faste rammer, konstaterer han.

- Vi har skåret lidt ned på det, for det mindede før lidt om det vilde vesten. Nogle kunder kom med deres egne flasker. Det var ikke helt klart, hvem der skulle opbevare etiketterne. Pludselig kunne der stå en flok fustager fra Vietnam, som kunden krævede, at vi skulle tappe på ... sådan nogle ting.

- Nu har vi helt klare retningslinjer for den eksterne produktion, som består af tre muligheder: En kontraktproduktion, hvor vi bruger kundens opskrift og vores råvarer. Private label, hvor vi sætter kundens etiket på et af vores produkter. Og en tappeaftale, hvor de selv laver væsken, og vi bare tilsætter CO2 og tapper, fortæller Tørk Eskild Furhauge.

En anden ændring er, at Ørbæk Bryggeri nu udelukkende laver økologisk private label- produktion. Før var der både økologisk og konventionel private label.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109