23948sdkhjf

Larsen øjner muligheder ved OL

Sommerens OL i London kan vise sig at blive en gylden mulighed for Larsen Danish Seafood.
Når de olympiske lege i London om 130 dage påbegyndes, er der naturligvis klare forventninger om en pæn medaljehøst til de danske atleter.

Men også i fødevarebranchen knytter der sig visse forventninger til OL 2012, som for eksempelvis Larsen Danish Seafood kan vise sig at blive et gennembrud på det engelske marked.

- Vi er i dialog med et firma om at indgå i et lunchbox-koncept, de har for OL. Her er det meningen, at vores fisk skal indgå som en del af sortimentet, siger direktør Jens Madsen til Food Supply.

Et alternativ til svinekød
Interessen for Larsen Danish Seafood skyldes blandt andet en nyudviklet emballage, som både sikrer fiskens friskhed, er let at åbne og samtidig minimerer madspild i modsætning til de velkendte aluminiumsdåser.

- Og så har fisk en global appel. Vi oplever jo også herhjemme, at der findes en stor del af befolkningen, som ikke synes, at bacon er så fedt i en sandwich, pointerer Jens Madsen med henvisning til, at både muslimer og jøder eksempelvis har religiøse grunde til at fravælge svinekød.

Læs også: Larsen præsenterer nyheder på Foodexpo

Med de nye produkter forsøger Larsen Danish Seafood for alvor at etablere sig i foodservice-sektoren, og interessen fra blandt andet skoler, bofællesskaber og ældrecentre har allerede været stor.

Fiskemand på en mission
Det mærker man tydeligt ved Larsens stand på Foodexpo, som konstant er omsværmet af interesserede besøgende. Og i Tyskland oplevede Larsen samme interesse, idet man har allieret sig med distributørerne Hellman og FDU, som også står for at distribuere Nutella i det store naboland mod syd.

- Det har givet os en masse kontakter og muligheder inden for både hoteller, sygehuse, skoler og sågar dele af den tyske hær, fortæller Jens Madsen.

Det bekræfter hans pointe om, at alle kan leve op til anvisningerne om at spise fisk mindst to gange om ugen.

- Og det er vores mission: at gøre adgangen til fisk lettere, opsummerer direktøren med et smil.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094