23948sdkhjf

Låner trecifret millionbeløb: Vækstfirma vil indtage USA

Den danske madspildsapp, Too Good To Go, har indhentet 223 mio kr. (€30 mio). i et konvertibelt lån fra Vækstfonden.

Lånet skal bruges på yderligere ekspansion i primært USA, hvor Too Good To Go har som mål at være markedsledere inden udgangen af 2024.

- USA har ubegribeligt meget madspild, og det er derfor her, vi har mulighed for at gøre den største forskel. Vi har sat os et ambitiøst mål om, at vi skal være til stede i de største amerikanske byer inden årets udgang, så vi hurtigt kan opnå en position, der er på højde med vores europæiske. Det kræver kapital, og derfor er vi meget taknemmelige for, at Vækstfonden vil hjælpe os på vej med et lån, siger Thomas Zeihlund, COO og CFO for Too Good To Go, i en pressemeddelelse.

Skaber nye arbejdspladser

Too Good To Go bekæmper madspild via en app, der forbinder forbrugere med forhandlere og producenter, der har mad i overskud. Appen blev lanceret i Danmark 2016, og i dag er den aktiv i 15 lande og har over 37 millioner brugere.

Ifølge Thomas Zeihlund er målet at redde en milliard måltider fra at ryge i skraldespanden inden udgangen af 2024. Ifølge direktøren redder Too Good To Go i dag mere end 175.000 måltider om dagen, mens det samlede antal netop har rundet 71 millioner.

Derudover har Too Good To Go gjort sig bemærket ved at skabe arbejdspladser. Too Good To Go ansætter i gennemsnit to medarbejdere om dagen og har - som en af de eneste nyere danske virksomheder - netop rundet medarbejder nummer 1.000.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094