23948sdkhjf

Turnaround beviste sin styrke hos Credin

Den Orkla-ejede ingrediensproducent Credin kom - trods "et vanskeligt marked på grund af covid-19" - ud af 2020 med et overskud på 13 millioner kroner. Året før var der et plus på 29 millioner.

Credin leverer blandt andet kage- og brødblandinger til bageri- og fødevareindustrien i både ind- og udland.

I de seneste tre år har virksomheden i Juelsminde gennemført en turnaround. En række strukturændringer er gennemført, og det har styrket organisationen, markedspositionen og konkurrenceevnen, skriver Credin i en pressemeddelelse.

- Omstillingen beviste sin styrke i covid-19-året 2020. I første halvår af 2020 oplevede virksomheden en omsætningsnedgang på 20 ppocent. Alligevel lykkedes det Credin at levere overskud for året, konstaterer virksomheden.

2020-omsætningen blev på 164 millioner kroner mod 188 millioner året før. Resultatet af den primære drift blev 2,2 millioner kroner, hviulket var en forbedring i forhold til året før, hvor der var et underskud på 341.000 kroner.

- Historisk stærkt

- Mange af vores kunder havde et vanskeligt år på grund af covid-19, og det mærkede vi selvfølgelig også, nævner Søren Elkjær Vang, der som direktør førte Credin gennem 2020.

Han peger på, at Credin ide senere år har styrket investeringerne i produktudvikling samt et fleksibelt og moderne produktionsapparat.

- Credin står i dag historisk stærkt. Vi har analyseret og effektiviseret virksomheden i alle led, så fundamentet er stærkt for fremtidens vækst på en række markeder, siger Søren Elkjær Vang.

Med hensyn til produktudvikling har Credin blandt. fokus på glutenfri produkter og håndtering af allergener generelt samt 100 procent plantebaserede løsninger. Det er områder i vækst, og derfor har Credin blandt andet investeret i udstyr og processer.

Efter årsregnskabets afslutning har Søren Elkjær Vang valgt at sige farvel til Credin.

- Min opgave hos Credin var at skabe den turnaround, der skulle til for igen at gøre selskabet sundt og rustet til fremtidig vækst. Det er lykkedes, og nu er tiden inde til at begive mig ud på en ny rejse, siger Søren Elkjær Vang, som "nu vil bruge tid på at reflektere over sit næste skridt i karrieren".

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204