23948sdkhjf

NDT klar med ny ostetank

Nordic Dairy Technology, NDT, i Silkeborg har introduceret, hvad virksomheden kalder "en banebrydende nyhed" – MCV-ostetanken, der håndterer alt fra hytteost over traditionelle gule oste til plantebaserede produkter.

Mejeribranchen oplever på linje med kødsektoren forbrugerkrav om nye og sundere produkter. Flexitarians efterspørger grillost som alternativ til kød, og de plantebaserede produkter rykker stærkt, konstaterer NDT.

Udfordringen med at få de nye ostetrends ud til forbrugerne har indtil videre været kravet om at skulle investere i specielt produktionsudstyr for at kunne løfte fremstillingen op i industriel skala.

- Her vil NDT’s nye ostetank forenkle overgangen fra håndværk til en egentlig industriel fremstilling af de nye produkttrends, som forbrugerne efterspørger, lyder meldingen fra Silkeborg-virksomheden.

MCV-tanken leveres som standard til én kategori ost og med ét skæreformat.

Udvidelse til yderligere en kategori kræver et plug-in bestående af en styringsenhed og et ”quick change”-knivsæt til det relevante skæreformat

MCV’en kan klare batchstørrelser fra 4.000 til 22.000 liter.

- MC- ostetanken er NDT’s tredje nyudvikling inden for 12 måneder. Vi har tidligere i år idriftsat vores fuldautomatiske grillostelinje hos Falköpings Mejeri i Sverige, hvor også vores avancerede ultrasoniske osteskærer er placeret, fortæller NDT-direktør Morten Munk.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.063