Et umage par: Kaffe og gin bliver kombineret i ny likør
Rom og cola. Vodka og appelsinjuice. Gin og tonic. Kaffe og Bailey.
Der er mange klassiske kombinationer, når det kommer til at blande spiritus med andre drikke.
Seneste skud på stammen er kombinationen af gin og kaffe, som Aarhus-virksomhederne Njord Gin og Stillers Coffee står bag.
Det skriver Aarhus Stiftstidende.
Det var manden bag Stillers Coffee, Søren Stiller, der på en rejse til Costa Rica kom på idéen. Han fik Troels Præst Andersen fra Njord Gin med på idéen.
Helt konkret er likøren sammensat af et koncentrat baseret på den eftertragtede Geisha-kaffe og Njord Gins Sun and Citrus, og det tog ifølge folkene bag tog lang tids testning, før det endelige produkt var færdigt.
- En kaffe-likør er for det meste lavet på vodka og er kendetegnet ved at være meget sød, hvilket kommer til at skjule noget af smagen af det ene eller andet produkt. Det bliver derfor ofte til en lidt endimensionel bulderbasse. Vi har forsøgt at finde frem til en kombination, hvor ginen og kaffen komplimentere hinanden på bedste vis
Ginen har en alkoholprocent på knap 50, men den færdige kaffe-gin har et indhold på 30 procent.
Der bliver i første omgang produceret 450 flasker kaffe-gin.