23948sdkhjf

Freshland er konkurs, ikke bare lukket frivilligt

Grøntkasseselskabet Freshland har ikke bare lukket sit danske selskab og afskediget medarbejderne, sådan som stifterne meddelte på virksomhedens hjemmeside i fredags. Selskabet er gået konkurs, fremgår det af Statstidende.

Og ifølge konkursboets kurator, Nicolai Dyhr, er der ikke tale om en frivillig likvidation - konkursen udspringer af, at Freshland ikke var i stand til at betale lønninger til de ansatte, oplyser han til FødevareWatch.

Stifterne af Freshland, Mathilde Jakobsen og Filipe Leal, har i forbindelse med konkursen skiftet selskabets navn, så det nu hedder Freshly Nordic. De meddelte i sidste uge på hjemmesiden, at de fremover vil drive den danske forretning fra Portugal, dog med et salgskontor i Danmark.

Ifølge stifterne hænger de økonomiske problemer ikke mindst sammen med nogle artikler i Børsen, der har skrevet om blandt andet dårligt arbejdsmiljø og medarbejderflugt hos Freshland. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078