23948sdkhjf

Fiskeproducent har sat gang i udvidelse for en halv milliard kroner

 

Fiskevirksomheden Sashimi Royal i Hanstholm tog fredag det første spadestik til en udvidelse, som skal fordoble den nuværende produktion af yellowtail kingfish til cirka 1.000 tons om året.

Det nye byggeri kommer til at koste omkring 100 millioner. kroner og forventes at stå klar om et år. Udvidelsen er første etape af en samlet udvidelse på op imod en halv milliard kroner de kommende år, fortæller Sashimi Royal i en pressemeddelelse.

- Første etape bliver et Juvenile-anlæg, hvor vores Nordic Kingfish kommer til at gå, fra de vejer omkring 10 gram og op til cirka et kilo. Det bliver tale om en bygning på 2.500 kvadratmeter indeholdende 24 bassiner, fortæller direktør Søren Tjørnelund Mattesen.

- Det nye anlæg i Hanstholm bliver der, hvor fiskene så skal gå i mellemfasen under topmoderne forhold, inden de flyttes over i vores store bassiner. Her går de fra de er omkring et kilo store og indtil de opnår slagtevægten på gennemsnitligt 3,5 kilo, tilføjer han.

Fiskeynglen kommer fra virksomhedem Maximus ved Bedsted i Thy, hvor grundstammen siden 2015 er opdrættet i et lukket og sikret system.

Fisken fra Sashimi Royal bliver ikke mindst brugt på sushi-restauranter i både Europa og USA. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078