23948sdkhjf

Lille mavepuster til Rema 1000 i nyt regnskab: Går over 200 millioner tilbage

Den norske Rema 1000-koncerns danske forretning går i 2021-regnskabet 238 mio. kr. tilbage på omsætningen, der endte på 22,1 mia. kr. for den danske del af koncernen, der foruden distribution af varer til landets 360 Rema-butikker også tjener penge på at levere varer til 7-Eleven og Circle K.

Men ser man isoleret på udviklingen for Rema-butikkerne, giver omsætningen på 18,8 mia. kr. en lille fremgang på 0,8 pct. i forhold til året før.

- I regnskabet for 2020 skrev vi, at vores ambition for 2021 var at beholde den omsætning, vi havde, og det er vi også lykkedes med. Det ville være oplagt at sige, at vækstprocenterne så højere ud, så hvad skete der lige, men i lyset af hvordan verden ser ud, er vi tilfredse, siger Rema 1000's adm. direktør i Danmark, Henrik Burkal, til Dagbladet Børsen.

På resultatsiden gik Rema 1000 Danmark ud af 2021 med et overskud på 462,4 mio. kr. - men grundet større ejendomssalg i 2020 er det svært at sammenligne det daværende overskud på 735 mio. kr. direkte.

- Bedst i modvind

Flere faktorer giver for tiden kraftige ryk på både energi- og fødevarepriser samt inflationen, som stiger, mens forbrugertilliden falder.

Derfor er Henrik Burkal optimistisk, når han taler om forventningerne til 2022.

- For rigtig mange danskere er privatøkonomien under pres. Det betyder, at danskerne skal spare, og derfor er det naturligt at søge mod discountkæderne. Vi er bedst i modvind, når privatøkonomien har det svært. Jeg har en stærk tro på fremtiden, for hvis forbrugerne skal skifte fra supermarkeder til discount, er vi dem, der har det største sortiment, siger han til Finans.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156