EU foreslår at fravige krav for at producere flere fødevarer
Krigen i Ukraine har været med til at give en mangel på fødevarer i Europa og resten af verden.
Derfor forslår EU-Kommissionen, at de europæiske landmænd midlertidigt skal have lov til at dyrke mere landbrugsjord.
Det skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.
Konkret foreslår EU-Kommissionen at udsætte kravet om afgrøderotation og braklægning af fire procent af landbrugsjorden. Undtagelsen skal kun gælde for 2023.
Braklægning er en betegnelse for landbrugsjord, som i en periode ikke dyrkes. Det sker for ikke at udpine jorden og for at give den pauser mellem dyrkning.
De fire procent landbrugsjord, som EU-Kommissionen foreslår at dyrke frem for at ligge brak, svarer til et areal på cirka halvanden million hektar. En hektar er 10.000 kvadratmeter eller 100 gange 100 meter.
- Hvert ton afgrøder produceret i EU vil hjælpe med at sikre fødevaresikkerheden på verdensplan.
- Det globale fødevaresystem står over for store risici og usikkerheder særligt fra krigen i Ukraine, hvor der i den nærmeste fremtid også kan opstå spørgsmål om fødevaresikkerhed, skriver EU-Kommissionen i meddelelsen.
Det understreges af EU-Kommissionen, at det ekstra produktionsareal ønskes brugt til fødevarer. Det vil sige, at der ikke skal dyrkes for eksempel majs og soja på arealerne, hvis det ender som foder til dyr.
Det er op til de enkelte medlemsstater, om den ekstra landbrugsjord skal tilbage i brug og hvordan. I interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer bakkes der op om forslaget fra EU-Kommissionen.
- Klog og rigtig beslutning af EU-Kommissionen at udskyde krav om afgrøderotation og fire procent brak et år.
- Vi står i en ekstraordinær fødevaresituation, skriver Landbrug & Fødevarer i et opslag på Twitter.
/ritzau/
