23948sdkhjf

Katastrofalt scenarie lurer - ingrediensvirksomhed tager drastisk beslutning

Palsgaard er gået over til flydende gas for at sikre sig mod at blive ramt, hvis gassen bliver lukket.

Ingrediensvirksomheden har stået på listen over de virksomheder, der risikerer gasmangel og produktionsstop, hvis der bliver lukket for gassen, men nu kan Anders Brix, der er koncerndirektør i Schou-Fondet, der ejer Palsgaard, ånde lettet op.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Palsgaard har fundet en kæmpestor tank hos en privat, dansk leverandør, som gassen kan opmagasineres i.

- Vi var heldige med, at der var to tanke tilbage i Danmark. Andre har kigget efter en magen til efterfølgende og fået at vide, at der er to års leveringstid, fortæller Anders Brix til avisen.

Ingrediensvirksomheden i Hosby i Østjylland bruger gas i produktionen. Eksempelvis når planteolier varmes op til 270 grader og omdannes til ingredienser. 

Normalt bruger Palsgaard biogas, men nu er det altså flydende gas, der oplagres i den nye tank hos virksomheden.

Til Vejle Amts Folkeblad oplyser koncerndirektøren, at den flydende gas er dyrere end biogas og giver et større klimaaftryk. Et aftryk som Palsgaard må kompensere for ved at købe ekstra CO2-certifikater.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125