23948sdkhjf

Shrinkflation: Karen Volf har taget velkendt mængdetrick i brug

Kageproducenten Bisca på Møn har taget det såkaldte inflationstrick i brug på en lang række produkter fra Karen Volf-brandet.

Det skriver Finans med henvisning til en gennemgang af Karen Volfs produkter. Alt fra brunkager og vaniljekranse til jødekager og pebernødder indeholder nu færre gram end samme måned sidste år. Og en pose æbleskiver indeholder nu cirka 18 stk., hvor antallet sidste år lød på cirka 20 æbleskiver.

Finans har hos Bisca forsøgt at få en kommentar til de skrumpede pakker, men producenten har i øjeblikket for travlt til at svare, skriver mediet.

Inflationstricket, der i USA er kendt som shrinkflation, bliver globalt set brugt af mange producenter i et forsøg på at gøre de stigende priser mindre synlige for forbrugerne: Prisen på varen bliver holdt uændret, mens mængden bliver reduceret.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047