Fiskemel har fået skyld for PFAS i økologiske æg - nu vil branchen vide mere
Det skabte en del bekymring landet over, da det mandag kom frem, at der var fundet skadelige PFAS-stoffer i økologiske æg fra hele Danmark. Og at det angiveligt skyldes, at hønsene fodres med fiskemel.
Også hos Skagen FF, der er en af to producenter af fiskemel i Danmark, bed man mærke i undersøgelsen. Her ønsker bestyrelsesformand Jens Borup dog ikke at udtale sig. I stedet henviser han til brancheforeningen Marine Ingredients Denmark (MID), som man er blevet enige om, skal stå for udtalelser.
Anne Mette Bæk, der er Managing Director i MID, oplyser, at de blev bekendte med offentliggørelsen af undersøgelsen i fredags, og at man siden har været i dialog med DTU og Fødevarestyrelsen, der står bag undersøgelsen.
- Vi vil gerne vide noget om oprindelsen af det fiskemel, som hønsene er fodret med, og det har vi ikke indtil nu kunnet få noget at vide om, og det er ret centralt for os, fortæller Anne Mette Bæk og uddyber:
- Vi har undersøgt for PFAS-stoffer siden efteråret, og vi har ikke set værdier, der giver anledning til bekymring. De værdier, vi har set i fiskemelet, svarer til dem, som Fødevarestyrelsen har påvist i deres analyser siden 2011.
Brancheforeningen stiller altså spørgsmålstegn ved, om det er dansk fiskemel, som er årsag til det høje PFAS-indhold i økologiske æg.
Ikke noget generelt problem
- Vi er selvfølgelig lidt bekymrede over undersøgelsen, men vi ser ikke et generelt problem i det maritime miljø, siger Anne Mette Bæk.
Hun påpeger også, at indholdet af PFAS i de økologiske æg nok er høj, men ikke overskrider grænseværdien.
- Man kan jo også se, at bl.a. Coop har valgt ikke at trække æggene tilbage. Bekymringen går på børn, der spiser mange økologiske æg, og vi bakker selvfølgelig op om, at det skal undersøges.
Fiskemel bruges ifølge Anne Mette Bæk til hønsefoder, fordi det indeholder mineraler, som er vigtige for høns, og det forhindrer kannibalisme hos høns, der er fritgående.
- Høns, der går frit, hakker meget i hinanden, men det mindskes, hvis de får fiskemel, forklarer hun.
- Man må iblande op til fem procent fiskemel i hønsefoderet, så der skal være meget PFAS i det fiskemel, før det kan give de høje værdier, og det svarer ikke til de tal, som vi har, forklarer hun.
PFAS-stoffer
- PFAS er en stor gruppe af syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950’erne.
- Tidligere indgik PFAS-stoffer i brandskum, men de har også været brugt i fødevareemballage, overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling.
- Fra 1. juli 2020 er tilsætning af fluorerede stoffer til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap forbudt i Danmark.
- Stofferne er svært nedbrydelige og er blandt andet blevet påvist i de områder, hvor der før er brugt brandskum.
- Til gruppen af PFAS-stoffer hører PFOS. PFOS er blevet fundet i store mængder i kød fra kvæg, som har græsset på en mark ved Korsør. Det giftige stof havde spredt sig til marken fra en brandskole.
- PFOS mistænkes for at kunne give lever- og nyreskader, påvirke immunsystemet og fostres udvikling og regnes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Stoffet er næsten umuligt at opløse, når først det er i kroppen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen
Globalt set går ca. en procent af fiskemelet til hønsefoder, mens 87 procent går til akvakulturer. Danmark og Norge er de to største markeder for det danske fiskemel. Og ifølge Anne Mette Bæk, så viser analyser fra Norge, at der ikke er fundet PFAS i opdrættede laks der, selvom foderet der indeholder 10-20 procent fiskemel.
Belastede områder
Af MID's egne analyser begynder der nu at tegne sig et billede af, at der kan være stor variation af indholdet af PFAS i fisk i forskellige farvande.
- Det tyder på, at Østersøen og især den nordlige del af de er ret belastet. Så på sigt er der nok steder, vi ikke skal købe fisk fra. Og så må vi finde ud af at rense PFAS ud, som vi tidligere har gjort det med dioxin, fortæller Anne Mette Bæk.
På MID's hjemmeside fremgår det, at PFAS-indholdet også kan variere efter fiskearter og sæson.
Anne Mette Bæk forventer, at der på sigt kommer grænseværdier for indholdet af PFAS i fiskemel, hvilket der ikke er nu. Og at der fremover vil opdages PFAS rigtig mange steder i vores fødevarer.
