23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hver femte slagteriarbejder har sagt farvel til Skare

Siden 262 slagteriansatte blev sendt hjem med løn, da Skare Meat Packers blev begæret konkurs i februar, har omkring 60 medarbejdere fundet et nyt job.

Det skriver JydskeVestkysten.

- Siden har en del fundet andet arbejde. Ved seneste optælling i tirsdags havde vi 208 medlemmer tilknyttet virksomheden. Nu er tallet faldet til lige omkring 200, fortæller Peder Pedersen, der er afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF i Sydjylland, til avisen.

Det svarer til hver femte medarbejder har forladt virksomheden.

Kuratellet, der arbejder med Skare-koncernen om at finde en løsning, har frist til 10. marts. 

I fredags mødte kuratorerne med rekonstruktøren, Kurt Skare og hans advokater i skifteretten i Esbjerg om Kurt Skares personlige rekonstruktionssag.

Mødet varede ifølge FødevareWatch godt tre timer og afslørede stor uenighed mellem rekonstruktøren Henrik Selchau Poulsen fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle og kuratorerne Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten og Corna Levin Munch fra advokatselskabet Kirk Larsen & Ascanius.

Mødet skulle afgøre, om Kurt Skare fortsat kunne få sin økonomi rekonstrueret, eller om han reelt havner i en konkursbehandling. Det vil blive afklaret med en kendelse den 9. marts, skriver mediet.

Skare Meat Packers har været i medievælten siden midten af januar. Her kom det frem, at fødevaremyndighederne 8. december havde været på uanmeldt kontrolbesøg hos Skare i Vejen, og det resulterede i skarp kritik af virksomheden. Af kontrolrapporten fremgår det blandt andet, at der blev fundet 250 ton kød uden tilstrækkelig sporbarhed - og at noget af kødet var helt tilbage fra 2010. Samtidig blev kontrollanterne nægtet adgang til flere dele af virksomheden.

1. februar begærede Kurt Skare sit livsværk konkurs, og erklærede i sammen ombæring sig selv og sit personlige holdingselskab insolvent. I disse uger kæmper han for at undgå personlig konkurs og for at holde liv i holdingselskabet.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.095