23948sdkhjf

Rekord på FoodTech 2012

Høj faglig relevans, rekord i antallet af mejeriprodukter og royalt besøg fra messens protektor Prins Joachim. Der var nogle af højdepunkterne på FoodTech 2012.
Den skandinaviske fagmesse for fødevareindustrien sluttede torsdag med et samlet besøgstal på 9.439 – inklusiv vækstkonferencen Veje til Vækst arrangeret af Væksthus Midtjylland. Forud var gået tre dage med networking og handel på de 260 messestande, flere prisuddelinger og en række faglige konferencer og seminarer. Den seneste FoodTech-messe i 2010 havde 8.282 besøgende.

- Der har været kvalitet, relevans og købekraft blandt de besøgende på messen. Hele markedet inden for procesudstyr har været her, og der har været både networking og travlhed på standene. Vi er meget tilfredse med udbyttet, og antallet af leads ser lovende ud, udtaler Jesper Holm, der er medlem af FoodTechs messekomité og salgschef hos Alfa Laval.

Konkurrencer på højt niveau
Danish International Food Contest (DIFC) blev gennemført i forbindelse med FoodTech 2012, og her var der rekord i antallet af mejeriprodukter. Hele 1.701 blev udstillet og bedømt i konkurrencen, der også bød på nye produkter inden for vin, øl, juice og rapsolie. Udover de nordiske lande var nye deltagerlande som Tyskland, Holland, USA, Canada og England med.

- Der har været fantastisk opbakning fra både producenter og mejerier til Danish International Food Contest. De mange udstillede produkter har været på et højt niveau, og tilføjelsen af nye produkter har givet konkurrencen mere vidde. Det har skabt et stærkt fundament for Danish International Food Contest, som vi ser frem til at udbygge yderligere fremover, udtaler formand for DIFC, Søren Jensen.

Amerikansk begejstring for dansk messe
FoodTech 2012 bød også på en række temaområder, som oplevede stor opmærksomhed blandt de besøgende. I Hal K præsenterede Multivac HPP-teknologien til højttrykspasteurisering, og på området kunne fagfolkene opleve emballagen Mylar Cook fra amerikanske DuPont Teijin Films. Virksomhedens amerikanske direktør var til stede på messen:

- Det er min første gang i Danmark, og jeg er meget imponeret over både messen og Danish International Food Contest. Temaområdet med Multivac, hvor vi har haft kokkeelever til at tilberede mad med Mylar Cook har ganske enkelt været imponerende, og det kommer til at danne skole for vores udstillinger rundt om i verden fremover, udtaler business director Joe Kraft, DuPont Teijin Films.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078