23948sdkhjf

Danish Crown sår tvivl om produktion på Bornholm

Omkostningerne ved produktion på Bornholm er så høje, at slagteriet i løbet af 2013 vil overveje, om det fortsat er rentabelt.
Det er dyrere for Danish Crown at producere på Bornholm end i resten af landet.

Det fortalte administrerende direktør Kjeld Johannesen, ifølge P4/Bornholm, under sit besøg på øen.

- Et ø-samfund har jo naturligt større omkostninger. Der er færre virksomheder, der bruger energi og strøm, og det gør jo, at der er færre til at betale de store installationsomkostninger, der er. Og når vi så er storforbrugere kommer vi til at betale en forholdsvis større andel. Hvis vi så forlader øen, så falder de omkostninger over på alle andre, siger Kjeld Johannesen.

Danish Crown overvejer derfor, om vilkårene er det rette for Danish Crown på den lange bane. Debatten indledes allerede i det nye år.

- Vi ser jo desværre en udvikling, at svineproduktionen falder i Danmark, og derfor står vi overfor i slutningen af 2013, at vi i Danish Crown skal se på den samlede struktur, og der vil vi gerne bruge de kommende måneder på en debat om, hvorvidt erhvervsvilkårene på Bornholm er de sådan at vi også kan være her langsigtet, siger Danish Crown-direktøren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109