De laver luksuslaks og tror, at branchen kan eksplodere på få år
På toppen af Danmark arbejder en midtjysk forretningsmand og to andre investorer på noget, der kan gå hen og blive et nyt dansk erhvervseventyr.
Hvis alt går efter planen, vel at mærke.
For det, investorerne arbejder på, er relativt uprøvet land.
Vi er i udkanten af Skagens industrikvarter.
Her ligger virksomheden Skagen Salmon, der som nogle af de første på verdensplan laver bæredygtige laks på land.
Små, sølvblanke laks svømmer rundt i et topmoderne anlæg, der indtil videre har kostet ejerne et større trecifret millionbeløb.
Jens Petri Petersen er hovedaktionær og direktør i Skagen Salmon, og spørger man ham, er potentialet enormt:
- Det kan blive det nye vindmølleeventyr.
Millionær på vindmøller
Det er ikke tilfældigt, at Jens Petri Petersen drager en parallel til vindenergi.
Han købte sin første vindmølle i 1996 og blev en af pionererne inden for branchen - dengang mange stadig grinede af vindenergi.
Siden opbyggede han og makkeren Erik Abraham selskabet Wind Estate, der udvikler og driver vindmølleparker.
Det blev en millionforretning.
- Jeg kan se mange paralleler mellem vindenergi og landbaseret fiskeopdræt. Da vindenergi var i sin spæde start, var der mange, der var skeptiske. Sådan er det også med landbaseret fiskeopdræt. Men om nogle få år, vil det blive rigtig stort - præcis som med vindmøllerne, spår Jens Petri Petersen.
Nu har han kastet sin kærlighed - og en del af formuen - på Skagen Salmon, som han ejer sammen med selskabet Sustainable Food Invest og Skagen-rederiet Astrid Fiskeri A/S.
Bag sidstnævnte står den velhavende, svenske familie Johansson, der sidder på omtrent hver tiende danske fiskekvote.
De tre investorer har smidt 400 millioner kroner i det enorme byggeri.
Indtil videre har de ikke tjent en eneste krone.
- Det er ikke så mærkeligt. For vi har jo ikke solgt en eneste fisk endnu, siger Jens Petri Petersen.
Men det bliver der snart lavet om på.
Æg fløjet ind fra Island
I starten af juli leveres de første fisk til lokale restauranter og hoteller.
Skagen Fiskerestaurant og Hyttefadet bliver nogle af de første kunder.
- Der er flere fiskegrossister og restauranter, der har vist interesse. Men vi begynder lokalt. Man skal passe på med at sælge skindet, før bjørnen er skudt, siger Jens Petri Petersen.
Han viser rundt i det enorme anlæg i Skagen, hvor de første fisk for længst flyttet ind.
Iført desinficerede gummistøvler bevæger vi os forbi store, runde ståltanke, hvor sølvblanke laks i mange forskellige størrelser svømmer rundt.
Det havde været lettere at fortsætte med at drive vindmøller, siger han. Men Jens Petri Peterssen kunne med egne ord ikke stå for projektet i Skagen Foto: Bente Poder
Hvert andet minut sprøjter en foderautomat fiskepiller ned i vandet, og så koger vandet af ivrige laks.
For kort tid siden lå de som små æg på en hylde i rummet ved siden af.
Fire gange om året får Skagen Salmon 300.000 fiskeæg fløjet ind fra Island.
Det tager cirka 10 uger, så er æggene udklækket, og de små laks - også kaldet smolt - kommer i ferskvand.
To år senere er de udklækkede æg blevet til fuldfede laks.
Skagen Salmon
Anlægget i Skagen er blandt de første landbaserede kommercielle anlæg til produktion af laks på verdensplan.
Fra 2025 vil man kunne producere og slagte cirka 3.600 tons markedsklar laks svarende til cirka en million laksefisk.
Anlægget ender med at koste i omegnen af 400 millioner kroner.
Ejerkredsen består af Astrid Fiskeri A/S, Petri Holding ApS og Sustainable Food Invest. Alle tre har gennem andre investeringer arbejdet med landbaseret opdræt i mange år.
De ejer tilsammen en tredjedel af aktierne i Danish Salmon i Hirtshals.
Vokser med rasende fart
Opdræt af laks på land er en forholdsvis ny industri, men den vokser lige nu med rekordfart.
Rundt omkring i verden skyder flere anlæg lige nu op, og store, internationale kapitalfonde og koncerner følger nøje med.
For anlæggene spås at blive en stor industri - og en stor konkurrent til norske havbrug.
Metoden på land er nemlig langt mere miljø- og klimavenlig, påpeger Jens Petri Petersen.
Vandet bliver genbrugt og renset. Og laksene er i ikke i fare for at slippe ud i naturen og give såkaldt faunaforurening, sådan som det af og til sker i norske havbrug.
- Oveni det kan vi producere 20 gange så mange fisk for den samme forurening som i et havbrug, fremhæver Jens Petri Petersen.
Har høstet erfaringer
Han har beskæftiget sig med RAS, som teknologien i de landbaserede anlæg kaldes, i en årrække.
Sammen med de to andre investorer bag Skagen Salmon ejer han en tredjedel af Danish Salmon i Hirtshals.
De resterende to tredjedele ejes af to japanske koncerner, der købte sig ind i 2020.
Formentlig for at høste erfaringer, som de kan tage med hjem til Japan, vurderer Per Bovbjerg Pedersen, sektionschef for akvakultur hos DTU Aqua i Hirtshals, over for Nordea Invest.
- Industrien vokser med rasende fart, og den kan eksplodere i løbet af få år. Det er store konglomerater, kapitalfonde og private investorer, der holder øje med pionererne, siger Per Bovbjerg Pedersen til Nordea Invest.
RAS-teknologi
I norske havbrug svømmer laksene også i ferskvand på land, indtil de er store nok til at komme ud i det havbaserede anlæg.
Men kun få anlæg verden over holder fiskene på land under hele produktionen fra æg til slagtning.
Den landbaserede produktionsform kaldes Recirculated Aquaculture System (RAS).
Det betyder, at der pumpes vand ind fra Skagerrak via drænrør i strandkanten og en underboret ledning. Det forbehandles for at eliminere bakterier, og så pumpes vandet ind i en række kar, hvori laksene vokser.
Alene de første ni måneder af deres liv flyttes fiskene hos Skagen Salmon fire gange. De pumpes rundt ved hjælp af rør under gulvet og sorteres efter størrelse.
Inde i disse kar reguleres ilt, pH og en række andre parametre, så laksens liv i naturen efterlignes så meget som muligt.
Vandet renses igen, inden det ledes ud på den anden side - nemlig i Kattegat. Det er i dag muligt at rense vandet for 90-95 procent af alle næringsstoffer. Men på sigt forventes det, at næsten alle næringsstoffer kan fjernes, inden vandet ledes tilbage i havet, siger Jens Petri Petersen.
Slam fra anlægget opsamles i filtre og ledes via rør videre til Skagen Renseanlæg, hvor det organiske slam fra spildevandet bliver omdannet til biogas.
Værdifuld viden
I Hirtshals har man i flere år produceret store laks på land med røde tal på bundlinjen. For nylig fordoblede man produktionen til 2700 tons laks om året.
Forventningen er, at det kan skabe en rentabel drift.
- Vores beregninger bygger på værdifulde erfaringer fra Hirtshals. Det er også derfor, vi tror på det.
- Det er ligesom med vindmøller. I starten var de også afhængige af tilskud. Det handler om at nå en vis størrelse ved at skalere op stille og roligt og kontrolleret, siger Jens Petri Petersen.
Om 10 år vil mellem 70 og 80 procent af al ny produktion af opdrætsfisk være på landbaserede anlæg, spår han.
- Markedet for fisk vokser med fem procent om året. Problemet er bare, at der ikke kan fanges flere fisk i verdenshavene. Så den eneste måde at få flere fisk på er gennem opdræt, siger Jens Petri Petersen.
Fisk i drivhus
På det kæmpestore anlæg i Skagen er der altid en til to ansatte på vagt.
Iført blå beskyttelsesdragter overvåger de hele tiden mængden af ilt, flow og PH-værdien i vandet.
Alt er nøje kontrolleret, så sygdomme som for eksempel lakselus holdes ude. På den måde kan man helt undgå at medicinere laksene.
- Det er ligesom at lave fisk i et drivhus, siger Jens Petri Petersen.
De landbaserede anlæg er dyrere at bygge. Det er også dyre i strømforbrug, da det kræver en del el at pumpe og rense vandet.
- Til gengæld ender man med en bedre kvalitet af fisk og en mere sikker og sygdomsfri produktion, siger Jens Petri Petersen.
Ros fra landets bedste kokke
Indtil videre er Skagen Salmon dog selvforsynende gennem solceller på taget og en vindmølle på grunden.
- Men om et års tid, når vi producerer mere, kan vi kun producere 25 procent af vores egen strøm.
Til gengæld er produktionen billigere end de konventionelle havbrug.
En anden fordel er, at laksekødet er mere magert. Af den simple årsag at laksene motionerer konstant i de store saltvandskar, hvor man har genskabt den naturlige modstrøm i vandet.
- Vi regner med, at vi kan tage en lidt højere pris for vores laks, fordi det er et bedre produkt, siger Jens Petri Petersen.
Investorerne undersøgte markedet for et par år siden og sendte laks fra Danish Salmon i Hirtshals til nogle af landets førende kokke.
- De sagde, at de gerne ville købe det hver dag. Men vi har ikke været ude og tale med dem siden. Vi har ikke travlt med at komme ud og skamrose vores produkt, inden vi er klar.
En million laks om året
Det kæmpestore byggeri på Buttervej er cirka et halvt år forsinket. Og ude på byggepladsen arbejder håndværkerne under tidspres.
Fra begyndelsen af juli og ni måneder frem skal Skagen Salmon levere 3.000 fuldfede laks om ugen til lokale restauranter og hoteller.
Lige nu har Skagen Salmon cirka 25 ansatte. Mange af dem er udlændinge med erfaring fra andre fiskeopdræt rundt omkring i verden.
Til april næste år kommer der yderligere 10 arbejdspladser, når Skagen Salmons eget slagteri åbner.
Indtil det er klar, slagtes de første partier af laks hos Danish Salmon i Hirtshals.
Om to år, når produktionen er i fuld skala, kan Skagen Salmon producere og slagte en million fuldfede laks om året.
I 2025 forventer de tre investorer en årlig omsætning på omkring 180 millioner kroner.
- Man kan undre sig over, at der skal så meget til for at lave en fisk, siger Jens Petri Petersesn og griner lidt, inden han fortsætter.
- Men det skulle meget gerne give overskud. Ellers holder vi op igen.
- Vi kan vise vejen
Jens Petri Petersen ejer to godser. Han bor på det ene - Viskum Hovedgård i Tjele ved Viborg.
Han investerer kun i projekter, der går "i en bæredygtig retning", og kunne med egne ord ikke stå for projektet i Skagen.
-Det havde været nemmere at blive ved med at drive vindmøller. Men jeg synes, det er spændende at være med til at skubbe på en udvikling i samfundet. Vi er på vej mod en mur, og alle ved det. Men ingen gør noget.
- Jeg er godt klar over, at der skal mellem 500 og 1000 anlæg af den her type til på verdensplan, før vi flytter noget. Men vi kan vise vejen.
