23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Ølkongen fra Skælskør stopper som formand i Harboe efter kritik

Griese træder ud af Harboes Bryggeris bestyrelse efter kritik af økonomiske forhold og stopper efter 40 år
Annonce

Bernd Griese - også kendt under navnet "den sjællandske ølkonge" - stopper som formand i familievirksomheden Harboes Bryggeri.

Det skriver Harboe i en selskabsmeddelelse torsdag. Det sker efter krads kritik og opfordringer til, at han trak sig. Det gør han nu.

Annonce

Den 82-årige formand udtaler selv i meddelelsen, at virksomheden er kommet tilbage i "en god gænge", hvor det forventes at skabe vækst og forbedre indtjeningen yderligere de kommende år.

- Derfor mener jeg også, at tidspunktet nu er kommet til, at jeg med stolthed over vores virksomhed og tro på fremtiden vil trække mig tilbage fra bestyrelsen og overlade Harboes Bryggeri til den næste generation, siger Bernd Griese.

Annonce

Han giver stafetten videre i forbindelse med selskabets ordinære generalforsamling 22. august.

De seneste år har den nu afgående formand været genstand for hård kritik fra omverdenen. Det har Ekstra Bladet og Berlingske afdækket.

Det er beskrevet, at Bernd Griese har solgt egne villaer til det bryggeri, han leder.

Annonce

Samt at Bernd Griese har sikret familie og venner gode job i bryggeriet, at aktionærer bliver ignoreret, når de klager på generalforsamlingerne, og at Bernd Griese har flettet sin private økonomi sammen med bryggeriets.

Harboe er et børsnoteret selskab, men har brugt over 350 millioner kroner på indkøb i Bernd Grieses private selskaber.

Annonce

Hovedpersonen selv har dog afvist, at der skulle være noget som helst galt med hans ageren.

- Alle mine rådgivere siger til mig: Bernd, du har ikke gjort noget forkert. Så der er ikke noget at komme efter, har Bernd Griese sagt til Berlingske.

Bestyrelsen vil på generalforsamlingen til august foreslå valg af advokat Martin Lavesen fra advokatfirmaet DLA Piper som nyt medlem af bestyrelsen.

Annonce

/ritzau/

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|