23948sdkhjf

De fyrede og hyrede: Se halvårets største historier om jobskift i branchen

Se halvårets mest læste artikler om ansættelser og jobstop på Food Supply

Sommerferien nærmer sig - måske den allerede er indtruffet - og det kan passende give tiden til et tilbageblik på årets første seks måneder, der næsten er gået.

I denne artikel ser vi på de artikler, der de seneste seks måneder har trukket allerflest læsere til sig, når det gælder ansættelser og jobstop.


Top 5 - årets mest læste om ansættelser og jobstop


5. Danish Crown henter direktør fra Arla - igen

I et skifte fra landets største mejerivirksomhed til en slagterigigant overtog Theis Brøgger stillingen som Danish Crowns kommunikationsdirektør efter Astrid Gade Nielsen.

Theis Brøgger havde tilbragt mange år med at arbejde med Arla Foods' kommunikation, blandt andet som direktør for koncernens medierelationer og senest som kommunikationsdirektør og medlem af ledelsen i Arla Foods UK.


4. Slagtehus skifter ud på topposten efter årtier med samme chef

Efter knap 30 år i spidsen for et af Fyns største slagtehuse trådte Niels Hørlyck tilbage som adm. dir. og overlod posten i Inco Svendborg Slagtehus til Michael Sandholdt Sund.

Han overtog styringen i en virksomhed, der de seneste år har haft millionoverskud.

3. Cateringselskab med trecifret millionomsætning mister direktør

Scandlines nu forhenværende topchef Carsten Nørland var også adm. direktør i rederiets cateringselskab, Scandlines Catering.  Den post fratrådte han også.

- Virksomheden er på en meget succesfuld kurs, og vi er midt i en forandringsproces mod en mere positiv virksomhedskultur, og det er nu tid til at komme videre mod nye udfordringer, skrev Carsten Nørland i et opslag på Linkedin - uden at begrunde årsagerne til afgangen nærmere.


2. Danish Crown skal have ny topchef

Den kriseplagede slagterikoncern Danish Crown er på jagt efter en ny adm. direktør.

Det er koncernen efter at det blev offentliggjort at topchefen Jais Valeur stopper efter ni år på posten.

- Det er både bestyrelsens og Jais' vurdering, at Danish Crown har brug for nye og fortsættende ledelseskræfter til den omfattende opgave, som skal løftes i de kommende år, udtalte bestyrelsesformand Asger Krogsgaard. i den forbindelse.


1. Easyfood får ny direktør, men han skal ikke rigtig lave noget

En administrativ øvelse indtager førstepladsen, hvor Orkla indsatte en ny direktør efter et opkøb. Rollen som administrerende direktør var dog ikke som normalt, da aktiviteterne blev flyttet til et andet forretningsben.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079