23948sdkhjf

Danish Crown slår egne forventninger - en million ekstra grise

På få måneder har Danish Crown sikret sig over én million ekstra grise til slagtning. Nu lukker koncernen for nye aftaler om væksttillæg og indfører strengere styring af leverancer

Danish Crown har på blot tre måneder indgået aftaler om levering af mere end én million ekstra grise. Dermed forventer slagteriet det kommende år at nå op på en årlig kapacitet på 9,4 millioner grise.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

- Nu står vi i en situation, hvor vi er så tæt på fuld kapacitetsudnyttelse, at vi har brug for at styre aftaler om ekstra grise helt stramt, udtaler Niels Ulrich Duedahl, Group CEO i Danish Crown, i en pressemeddelelse.

Derfor kan landmænd ikke længere øge antallet af grise, de forpligter sig til at levere uden accept fra Danish Crown Ejerservice. Ændringer i leverancer skal nu varsles 12 måneder i forvejen.

– Vi har opsøgt enhver mulighed for at lave aftaler om ekstra grise, og vores konsulenter har virkelig haft travlt og taget møder på alle tider af døgnet, udtaler Søren Tinggaard, direktør for Danish Crowns Ejerservice, i pressemeddelelsen.

De ekstra leverancer kommer både fra eksisterende og nye leverandører. Aftalerne spænder fra nogle få tusinde grise til sekscifrede antal.

Selv med 9,4 millioner slagtninger vil der imidlertid være tale om et fald i forhold til de 10,1 millioner slagtninger i Danish Crown-regi, som det blev til sidste år. Med til historien hører dog, at Danish Crowns kapacitet er faldet med lukningen af slagterier. Det skete på baggrund af, deres kapacitet ikke blev udnyttet på grund af manglende svin.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078