23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce

Totalleverandør af ildfaste løsninger, service og udvikling

Med over 60 års erfaring i Danmark er Zampell A/S markedsleder og totalleverandør inden for ildfaste løsninger og opererer over hele landet – døgnet rundt.

Som totalleverandør tilbyder Zampell både ingeniørarbejde, rådgivning, projektledelse, nedbrydning, installation, service og tæt koordinering med øvrige aktører ude hos kunderne – kombineret med et bredt udvalg af ildfaste materialer og unikke præstøbte elementer.

“Vi dækker hele processen – fra behovet opstår, til anlægget er i drift igen. Det gælder både nye anlæg og service- og reparationsopgaver,” fortæller Tina Stendal Svendsen, direktør i Zampell.

Virksomheden beskæftiger omkring 65 medarbejdere på lokationerne i Næstved og Sdr. Omme. Mange har været i virksomheden i årtier, og loyalitet, høj anciennitet og faglig stolthed er kendetegnende.

“Vi har en meget stabil medarbejderskare, og vi arbejder målrettet med trivsel, opkvalificering og ikke mindst sikkerhed på jobbet, for noget af det er farligt arbejde. Virksomheden er ISO 45001-certificeret siden 2019. Samtidig tiltrækker vi også yngre faglærte, der er motiveret af alsidigheden. Der er skiftende arbejdspladser hele tiden, for vores arbejde foregår jo i høj grad ude hos forskellige kunder,” siger Tina Stendal Svendsen.

Medarbejderholdet spænder bredt – fra ingeniører, projektledere og økonomifolk til smede, murere, tømrere, ufaglærte og folk med entreprenør baggrund. Alle bliver oplært i de særlige kompetencer, der kræves i arbejdet med ildfaste materialer.

Præstøbte elementer kan installeres hurtigt og reducerer den tid, hvor anlægget står stille. For ikke mindst forsyningssektoren er det afgørende at holde driften i gang. Tina Stendal Svendsen, direktør i Zampell A/S.

Præstøbte elementer og specialmaterialer

En af Zampells styrker er produktionen af præstøbte elementer i ildfast materiale – mere end 600 tons om året. De produceres i en kontrolleret proces med brænding, så de fungerer som “plug and play”-løsninger, der enten kan være kundetilpassede eller standardiserede.

“Det giver en klar fordel for kunderne. Præstøbte elementer kan installeres hurtigt og reducerer den tid, hvor anlægget står stille. For ikke mindst forsyningssektoren er det afgørende at holde driften i gang,” påpeger Tina Stendal Svendsen.

Materialerne hentes fra hele verden, og Zampell udvælger og lagerfører selv specialmaterialer til installationerne. Når et forbrændingsanlæg eller fjernvarmeværk rammes af et nødstop, er virksomheden derfor klar til at reagere hurtigt – døgnet rundt.

Fokus på energi og effektivitet

Kunderne tæller især fjernvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg og industrivirksomheder med højtemperaturprocesser – dvs. ovne med temperaturer oftest over 1000 grader. Samtidig ser Zampell vækst i nye sektorer som grøn energi og varmelagring.

Tina Stendal Svendsen har været ansat i Zampell i 10 år og bemærker en udvikling i markedet. Der er kommet mere fokus på isolering, energibesparelser, færre stop og så kort nedetid som muligt ved reparationer.

“Rigtig mange anlæg vil gerne kunne køre et helt år uden stop i stedet for et halvt år, og det stiller høje krav til materialerne og kvaliteten af installationsarbejdet. Det er vi i stand til at levere,” siger direktøren.

Zampell bidrager også til at optimere forbrænding og røggasrensning, så anlæggene kan overholde skærpede emissionskrav og samtidig sikre effektiv drift.

Virksomheden er vokset markant de seneste år med en fordobling af omsætningen og er i dag markedsleder i Danmark.

“Vi har vundet kunder fra konkurrenterne og bredt os ud over flere industrier. Vi har bare fået mere af det hele. Samtidig har vi moderniseret og effektiviseret vores processer og digitaliseret mange ting. Det giver os en stærk position i et marked, hvor kravene hele tiden skærpes,” siger Tina Stendal Svendsen.

Zampell A/S

Vi har mere end 60 års erfaring i at beregne, vejlede og installere ildfaste konstruktioner i en lang række industrier. Vores motto ’Ildfast Service, der Holder’ beskriver vores tilgang til arbejdet. Vi bestræber os på altid at levere den bedste service og høje kvalitet, både i form af rådgivning og udførsel af opgaverne, uanset opgavens størrelse og kompleksitet. Vi har afdelinger i Sdr. Omme og Næstved og opererer over hele landet. I Sdr. Omme har vi foruden kontor, lager og montagehal, også vores støberi, der producerer over 600 tons præstøbte elementer om året – standardelementer eller kundespecifikke.

Leverandørguide Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.198