23948sdkhjf

Listeria lukkede produktion i 14 dage

Listeriaudbruddet har kostet pålægsvirksomheden Delika op mod 2,5 millioner kroner.
Delika måtte lukke sin sliceafdeling ned i knap 14 dage efter listeriabakterien fra Jørn A. Rullepølser havde sneget sig inden for. Derudover kæmper man stadig med at få produktionen op på samme niveau, som før udbruddet. Og det koster, skriver mja.dk.

Omkostningerne løber op i nærheden af 2,5 millioner, lyder vurderingen fra adm. direktør Kurt Møller, som har lært en vigtig lektie af den kedelige sag.

- Vi har fået taget op mod 158 prøver af Fødevarestyrelsen, der nu har givet os grønt lys igen. Det, vi har lært af det her, er, at vi ikke længere vil modtage produkter fra andre virksomheder, som vi skal skære op hos os. Jeg vil være 100 procent sikker på, at alt er i orden. Derfor er det eksempelvis slut med produkter fra Italien og alle andre steder også, siger direktør Kurt Møller.

Delika trak i samråd Fødevarestyrelsen en række skiveskårede produkter tilbage fra markedet grundet mistanke om listeria, men der har efterfølgende ikke været påvist listeria i nogle af de pågældende produkter. Bakterien blev derimod fundet i omgivelserne på fabrikkens slice-afdeling, hvorfor den blev lukket ned til rengøring i midten af august. I alt har Delika kun skåret 96 kilo pålæg fra Jørn A. Rullepølser ud af en ugentlig produktion på 28 tons.

Link til originalartikel: http://mja.dk/artikel/har-mistet-knap-25...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.891