23948sdkhjf

Easyfood vil have sikre leveringer

Købere af transport skal stille større krav om sikkerhed, mener Easyfood-direktør.
Fakta AEBS
AEBS står for Automatic Emergency Brake System
AEBS er et nødbremsesystem, der automatisk bremser bilen, hvis man kommer for tætpå en forankørende, eller hvis den forankørende bremser.
Teknologien er speciel vigtig for tunge køretøjer, hvor påkørsel af personbiler ofte har fatale konsekvenser.
Kilde: Trafikstyrelsen
Fra 1. november bliver det et lovkrav med automatisk nødbremsekontrol i alle nye lastbiler. Men det forhindrer ikke vognmændene i at gøre noget allerede nu, mener direktør i Easyfood Flemming Paash, der stiller det som krav til sin distributør H.P. Therkelsen. Det skriver DR Trekanten.

- Det kan da godt være, at det kommer til at koste en lille smule mere på sigt at få transporteret produkterne, men hvis det kan være med til at styrke sikkerheden på vejene, så er det noget, der kommer os alle sammen til gode, siger Flemming Paasch til DR.

Og det er ikke et urimeligt krav, mener transportvirksomhedens administrerende direktør, Peter Therkelsen.

- For mig at se er det en rigtig tanke. Hver eneste ulykke med fatale følger er én for meget. Derfor er det fornuftigt, at der kommer det her krav fra kunderne, fordi det kan være med til at sætte gang i en positiv spiral, siger han.

H.P. Therkelsen har investeret i automatiske bremsesystemer i alle nyindkøbte lastbiler det seneste halvandet år.

Flemming Paasch opfordrer nu andre virksomheder til at følge i Easyfoods fodspor.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078