23948sdkhjf

Året der gik: De største hits på Food Supply

Læserne ville ha' Skagen-planer, hamp, chili og rekordregnskab

Der kan selvfølgelig komme en rekordnyhed i dagens udgave af Food Supplys nyhedsbrev - men er det ikke tilfældet, ligger det nu fast, hvad flest Food Supply-læsere klikkede på i løbet af 2016.

Som nummer fem på listen over årets mest læste ligger en artikel om fremtidsplanerne hos Skagen Køkkenet. - Drømmen er at samle alt undet ét tag, lød overskriften. Fødevarevirksomhedens indehaver, Jesper C. Winther, fortalte blandt andet om, at han håber at kunne bygge en ny fabrik og samle hele produktionen under ét tag i Skagen, så Skagen Køkkenet kan fremstille alle sine varer selv. 

På listens fjerdeplads ligger en artikel fra 19. januar om, at Coop lukker 20 Fakta-butikker. Den handler om, at dagligvarekoncernen Coop er klar til at lukke cirka 20 af sine Fakta-butikker, mens 150 andre bliver moderniseret for et trecifret millionbeløb.

På tredjepladsen finder vi artiklen - Hamp bliver et stort fødevarehit. Den blev bragt 7. marts i forbindelse med Foodexpo-messen i Herning, hvor Food Supply mødte direktør Henrik Rendbøll fra Møllerup Gods. Og han kunne altså blandt andet fortælle om sine meget høje forventninger til den produktion af hamp-fødevarer, som virksomheden har gang i.

Tulip og Chili Klaus lancerer en chili-pølse med fart på, skrev vi 12. april - og det var noget, folk kunne lide. I hvert fald er artiklen nummer to på listen overt årets mest læste. Alle, der klikkede på artiklen, kunne blandt andet læse, at den nye chili-pølse kommer i to styrker – en familieudgave med jalapeños i vindstyrke 4 og en frankfurter med Ghost Chili i vindstyrke 10.

Et pænt stykke foran alle årets øvrige artikler finder vi nyheden fra 11. oktober om, at fødevaregrossisten Tomex Danmark i Aalborg fortsatte fremgangen i regnskabsåret 2015/16 og fejede alle hidtidige rekorder af bordet: Fødevaregrossist slår alle rekorder med nyt regnskab.
Omsætningen hos det nordjyske fødevarefirma steg med seks procent til godt 1,5 milliard kroner, mens resultatet før skat lød på 43 millioner kroner - en fremgang på 19 procent i forhold til året får. 

Flere artikler, der i årets løb trak en hulens masse læsere:
Folk siger "hold kæft, hvor er det smart"
CM Foods eksport eksploderer
Flammen snydt af fupdirektør
Kims skifter navn
Topchef forlader Løgismose Meyers
Lantmännen lukker og fyrer 20 på kagefabrik
De satser alt på grønne deller

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067