23948sdkhjf

Danish Crown tager fyrede medarbejdere tilbage

474 medarbejdere blev tidligere på året afskediget fra DC-slagteriet i Holstebro. 300 medarbejdere er allerede kommet i nyt job og for 100 af dem hedder arbejdsgiveren atter Danish Crown.
Dagbladet Holstebro-Struer oplyser, at størstedelen af de fyrede slagterarbejdere atter er i job og pudsigt nok er den største aftager deres tidligere arbejdsgiver, Danish Crown.

- Der er 100, der blev tilbudt midlertidig job i Herning og Horsens i forbindelse med sommerferien, og det ser ud til, at langt de fleste får lov til at fortsætte, siger Jørgen Christensen, der var fællestillidsmand på slagteriet og som nu bestyrer den jobbank, som slagteriet oprettede for at få de tidligere ansatte i gang med nye job..

Udover de 100, der har fået job på slagterierne i Herning og Horsens er der også ti, der har fået job på et slagteri i Grønland. Herudover er der 20 mand, der er gået på efterløn og 130 har fundet sig et helt andet job. Kun 180 afventer stadig nyt om fremtiden.

Kilde: Dagbladet Holstebro-Struer

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107