23948sdkhjf

Arla slutter produktionen på historisk mejeri

Verdens ældste andelsmejeri skal fremover være modningscenter
Efter at have overtaget det konkurstruede Endrup Andelsmejeri i september har Arla nu lagt sig fast på mejeriets fremtid: Det er slut med at producere oste i Endrup, hvor mejeriet, der er verdens ældste andelsmejeri, fremover skal fungere som modningscenter og pakkeri for oste, oplyser Arla.

Produktionen har stået stille på Endrup Andelsmejeri siden 30. juni 2017 efter længere tids økonomiske problemer for det lille andelsmejeri. Via en aftale med Endrup Andelsmejeri og mejeriets kreditorer overtog Arla mejeriet og dermed forpligtelserne for mejeriets 12 andelshavere og mejeriets kreditorer.

Produktionen af flere af Endrups oste vil nu blive flyttet til Tistrup Mejeri, og ostene vil derefter blive kørt til Endrup Andelsmejeri for at modne færdige og blive pakket – og dermed sikre den helt rigtige ”Endrup”-smag, konstaterer Arla i en pressemeddelelse.

- Jeg er glad for, at vi har fundet en løsning, som betyder, at Endrup Mejeri kan fortsætte som mejeri med fokus på ostelagring og pakkeri. Det er en løsning, som kommer de af vores kunder til gode, som ønsker den unikke lagring og smag fra Endrup, og så er det også en økonomisk forsvarlig løsning for Arla og Arlas andelshavere, siger Jakob Bernhard Knudsen, landechef for Arla Danmark.

For mejeriets ni ansatte betyder beslutningen, at de vil kunne beholde deres ansættelse og dermed indgå i det nye samarbejde med Tistrup Mejeri.

Arla har de seneste måneder undersøgt mulighederne for at drive produkterne og produktionen på Endrup mejeri videre, men det er altså ikke lykkedes at finde en rentabel løsning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094