23948sdkhjf

Fynsk bryggeri kunne ikke reddes

Begærede sig selv konkurs og drejede nøglen mandag.

Mandag eftermiddag blev fynske Indslev Bryggeri erklæret konkurs ved skifteretten i Odense.

Det er bryggeriet selv, der har begæret konkursen.

Det skriver Fyens.dk.

Konkursbegæringen kommer efter underskud på underskud de seneste år, og nu kunne direktør Anders Busse Rasmussen ikke holde bryggeriet oven vande længere.

Direktøren har sendt en mail til bryggeriets aktionærer, hvor han takker for støtten og fortæller, at konkursen er gennemført, og at boet nu skal gøres op.

Samtidig åbner han døren på klem for, at bryggeriet måske genopstår i en anden konstellation.

”Jeg vil nævne at jeg i øjeblikket arbejder intensivt på at samle ny kapital, således at der er en mulighed for at drive bryggeriet videre i en ny sammenhæng, men der er intet der er sikkert på nuværende tidspunkt," står der i mailen til aktionærerne, som Fyens.dk har fået fat i. 

Indslev Bryggeri er bygget af Anders Busse Rasmussens oldefars bror i 1897. Anders Busse Rasmussen genåbnede bryggeriet i 2006.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093