23948sdkhjf

Finalisterne til FDB’s Grønne Idépris er fundet

Grønne taghaver, landbrug i etager og kartoffelkød kæmper om hovedpræmien på 25.000 kr. og æren i FDB’s Grønne Idépris, som uddeles den 7. oktober.
Forbrugere og eksperter fra hele landet har bidraget med flere end 1.700 idéer til FDB’s Grønne Idépris, som uddeles den 7. oktober.

Allerede nu er finalisterne dog fundet i de to kategorier.

Forbrugerprisen
- De tre finale-ideer er enkle og originale. Og de tager alle fat i nogle vigtige miljø- og klimaproblemer, samtidig med at de gør det lettere for forbrugerne at handle grønt. Vi vil nu undersøge mulighederne for at afprøve alle tre ideer, så vi kan høste erfaringer sammen med forbrugerne ude i butikkerne, siger Lasse Bolander, formand for FDB og Coop Danmarks bestyrelse, om de tre finalister.

FDB beskriver finaleidéerne således:
”Med ideen om at blande kartofler i det hakkede kød gør Kathrine Iversen fra Esbjerg det ikke blot klimavenligt at spise kød, hun gør det også sundere. Kathrine dyster mod Rasmus Pedersen fra Kgs. Lyngby, der foreslår, at man laver cykel-indkøbstasker, så man ikke behøver tage bilen, når der skal handles stort ind. Tredje finalister er Sara Kronvang fra Højbjerg, der vil forvandle butikkernes tage til at grønne taghaver. Hovedpræmien er 25.000 kr.”

Innovationsprisen
- Det er et imponerende stærkt opløbsfelt til innovationsprisen. Vi står over for at skulle skaffe mad, energi og ressourcer til 9 mia. mennesker i 2050. Finale-ideerne viser, hvordan vi kan løse væsentlige dele af den udfordring og samtidig være i balance med vores miljø og klima, siger Signe Didde Frese, specialkonsulent for klima og miljø i FDB, om de tre finalister.

FDB beskriver finaleidéerne således:
”Tre visionære, innovative og udfordrende ideer dyster om Innovationsprisen på 100.000 kr.AC-Sun klimaanlæg køler butikkerne næsten uden at bruge anden energi, end den vi får fra solen. Med grise i stuen og tomater på 1. sal forener Pig City storproduktion med bæredygtighed, og Plantefabrikken gør det muligt at dyrke fødevarer i etager midt inde i byerne uden at bruge pesticider og uden at lægge beslag på den sparsomme landbrugsjord.”

Alle ideer til forbrugerprisen bliver gennemgået af et hold eksperter, der vurderer ideernes gørnne potentiale samt relevans for forbrugerne og for dagligvarehandlen. Panelet består af Mette Boye, afdelingschef i Forbrugerrådet, Mogens Werge, forbrugerpolitisk direktør i Coop, Jan Madsen, koncerndirektør i Coop samt Signe Didde Frese, specialkonsulent for miljø og klima i FDB.

Foruden de to nævnte priser uddeles også en Uddannelsespris målrettet de gymnasiale uddannelser ved prisuddelingen, der findes sted kl. 10.00 den 7. oktober.
Læs mere om: FDB
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078