23948sdkhjf

DI: For kort omstilling til ekstra afgifter på chokolade og sukkervarer

Seks arbejdsdage har fødevarevirksomheder, importører og detailhandlen til at omstille til nye priser som følge af de stigende afgifter. Det er alt for kort tid, mener DI Fødevarer.
En udskydelse på mindst et par måneder er målet, DI Fødevarer søger at opnå hos politikerne, når det gælder indførelsen af ekstra afgifter på chokolade og sukkervarer med videre, som regeringen ellers har besluttet skal føres ud i livet allerede her ved årsskiftet.

Det oplyser DI Fødevarer på sin hjemmeside.

Noget forrykt
Regeringen lancerede afgiftsforhøjelsen i forbindelse med finanslovsforslaget, og da lovforslaget kom i høring 21. november lå det fast, at afgiftsforhøjelsen skulle træde i kraft allerede 1. januar 2012.

- Det giver virksomhederne kun én måned til at forberede sig på situationen endda uden at lovændringen er vedtaget. Det, synes vi, er noget forrykt, slår konsulent i DI Fødevarer, Peter Bernt Jensen, fast.

Dyrt og besværligt
DI Fødevarer søger derfor i en alliance med den samlede fødevareforsyningskæde at få politikerne overbevist om at udsætte datoen for indførelsen af afgifterne med mindst et par måneder.

Peter Bernt Jensen peger på, at det i forvejen er både dyrt og besværligt for fødevarevirksomheder og detailhandlen at geare om efter de nye afgiftssatser.

En rundspørge
DI Fødevarer har lavet en rundspørge blandt nogle af de af afgiften berørte virksomheder. Hos flere virksomheder vurderer man, at de samlede administrative omkostninger vil løbe op i omkring 200.000 kroner.

- Og det er vel at mærke en omstilling, der skal ske på en ganske kort og komprimeret periode, forklarer Peter Bernt Jensen.

En reel chance
For ham er bundlinjen er derfor, at erhvervslivet skal have en reel mulighed for at disponere og få en reel chance for at føre ændringerne ud i livet.

Ifølge lovgivningsprocessen skal ændringerne vedtages 21. december, hvilket altså i princippet giver virksomhederne seks arbejdsdage til at føre de ændringer ud i livet ud fra en vedtagen lov.

Kilde: DI Fødevarer

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078