23948sdkhjf

Højer Pølser

Højer Pølser formår at forny sig uden at gå på kompromis med de stolte traditioner
Siden 1897 har Højer Pølser fremstillet pølser og røgvarer med fokus på smag og kvalitet. De stolte
håndværksmæssige traditioner lever i bedste velgående, og de er nu også blevet overført til
virksomhedens økologiske sortiment, der hiver nye internationale hædersbevisninger hjem til det
sønderjyske.
I den sønderjyske marsk finder du byen Højer. I over 120 år har Højer Pølser produceret kvalitetsprodukter, og i
dag drives familievirksomheden af 4. generation i form af Jan og Gerd Müller, der sætter en ære i at holde de stolte traditioner i hævd.
”Grundlaget for vores virksomhed har altid været sansen for kvalitet og godt håndværk, og det bliver det ved med. Men det er vigtigt at pointere, at vi ikke hviler på laurbærrene. Vi følger nøje tidens tendenser og gør os umage i at udvikle og fremstille pølser og pålægsvarer, som harmonerer med forbrugsønsker og vores egne ambitioner og standarder”, fortæller Jan Müller.


Højer Pølser forsøger at kombinere den faglige ballast, der er oparbejdet igennem årtier, med nytænkning, og man lader sig ikke nøjes med status quo. Af den grund er det, ifølge Jan Müller, afgørende at følge markedstendenser i udlandet og have en tæt dialog med kunderne, så de nye produkter taler ind i både behov og ønsker.


Økologisk guldmedalje
Højer Pølser udvælger selv de lokale råvarer og har derfor føling med hele processen fra start til slut. Denne kontrol med alle led i produktionen har i kombination med det gode håndværk medført, at Højer Pølser anerkendes internationalt for god kvalitet og udsøgt smagsoplevelse. Det er blevet til mere end
300 medaljer i forbindelse med messer og fagkonkurrencer i ind- og udland, ligesom Det Danske Gastronomiske Akademi har præmieret Højers Pølser med et hædersdiplom.


Også inden for økologi har Højer Pølser de seneste år taget markante skridt. Her har virksomheden med et innovativt mindset sat dagsordenen og sikret sig en lang række topkarakterer. Med internationale priser og guldmedaljer som kvalitetsstempel kan Jan Müller berette om stor faglig stolthed over de økologiske produkter.


”Angående økologi er der en række udfordringer, som gør det sværere at opnå perfekt smag og konsistens. Men vi har håndværket og den faglige viden, der gør det muligt. Med vores produkter er det muligt at sætte både kvalitet, økologi og smag i særklasse på bordet på en gang”, siger han.


Højer Pølser lever måske en stille tilværelse ude i den sønderjyske marsk, men inden for virksomhedens fire vægge er der fart over feltet. Med et produktsortiment i kontinuerlig vækst har Højer Pølser også senest strømlinet og videreudviklet emballagens visuelle udtryk på tværs af alle produktkategorier.


Genkendeligheden er øget, og der er ingen tvivl om, hvad Højer Pølser står for: kvalitets- og smagfulde produkter, hvor intet er overladt til tilfældighederne. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.881