23948sdkhjf

Her er finalisterne til Produktprisen 2021

Det generelle niveau var igen i år skyhøjt, da dommerjuryen var samlet i København og smagte og diskuterede sig igennem feltet af deltagere. Lokale fødevareproducenter fra hele landet havde indsendt 120 produkter, og nu er de 12 finalister fundet i de fire kategorier, mad, drikkevare, konfekture og innovation.

- Et af formålene med Produktprisen er at få de små dygtige producenter frem i lyset. Vi fra Sol over Gudhjem er glade for den store tilslutning til årets produktpris. Vi håber, at et initiativ som Produktprisen kan bane vejen til endnu flere kvalitetsprodukter til den danske forbruger, siger Mads Marschall fra Sol over Gudhjem.

Sol over Gudhjems dommerjury

Dommerjuryen bestod i år af Hanna Schaldemose, lokalvarechef i Coop Danmark, Kok Francis Cardenau fra Sane Foods, Kok Jesper Koch fra Steigenberger Alsik Hotel & Spa, Kok Mads Battefeld fra Sushi Anaba, Kok og sommelier Simon Olesen fra Møntergade og Kok Mikkel Maarbjerg fra KIRK+MAARBJERG.

Kilde. Coop

Coop er medarrangør af Sol over Gudhjems Produktprisen, og vinderne kan få en salgsaftale med dagligvarekoncernens kæder. 

- Igen i år er jeg imponeret over den innovationskraft, der findes derude hos de små producenter med blandt andet fokus på bæredygtighed og anvendelse af restprodukter fra andre fødevareproduktioner. Samtidig så vi også nogle helt klassiske produkter, som bare sad lige i skabet på smag og håndværk. Nogle af varerne i finalen er kendte, men der er også nogle nye og meget spændende varer, som jeg håber vi kan tilbyde vores kunder i fremtiden, siger lokalvarechef i Coop Hanna Schaldemose.

Finalisterne til Produktprisen er:

Mad:
Bearnaise fra Sauce Umami
Meyers knoldselleri fra Meyers
Mumbai Munchies fra MayMays

Drikkevarer:
Camping Safari cocktail fra Quench &Tickle
Økologisk rabarbersaft fra Samsø Bær
Kaffesyp fra Falk Bornholm

Konfekture:
Flødebolle med Lynghonning fra Friis-Holm Chokolade
Bananbrød fra Banana Cph
Karameller med cashewfrugt fra Casju

Innovation:
Frys-selv-is fra Popseco
Mr. Amaro fra Copenhagen Winery
Nordisk Temphe fra Contempehrary

De endelige vindere af Produktprisen 2021 kåres i forbindelse med Danmarks største kokkekonkurrence for professionelle kokke til Sol over Gudhjem, der i år finder sted 26. juni og afvikles på Melstedgård lidt uden for Gudhjem på Bornholm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125