23948sdkhjf

Co-Ro gør sig klar til nye markeder og bygger fabrik til over 100 millioner

Efter i 2020 at have mistet næsten halvdelen af salget på sit største marked, Saudi-Arabien, gør den danske saftkæmpe Co-Ro klar til at rulle sine produkter ud på nye markeder.

Co-Ro er således i gang med at etablere en produktion i Egypten, og formentlig sidst på året begynder produktionen på en nyopført fabrik i Bangladesh, fortæller direktør Søren Holm Jensen.

- Saudi-Arabien er jo vores gode, gamle cash-cow i Mellemøsten, men vi må bare se i øjnene, at den ikke er så stor mere, fordi markedet er halveret. Derfor bygger vi nu op andre steder, så vi bliver mindre sårbare og får flere ben at stå på, siger Co-Ro-direktøren.

Nedgangen i Saudi-Arabien skyldes, at landet dels har indført punktafgifter, dels har tredoblet momsen. Tilsammen har det ifølge Søren Holm Jensen betydet, at prisen på en Suntop-læskedrik fra Co-Ro er cirka fordoblet i Saudi-Arabien, fra 0,80 til 1,60 kroner.

- Saudi-Arabien har været vores største marked i 50 år. Det har stået for omkring 40 procent af vores omsætning, men er nu faldet til cirka 25 procent, nævner Søren Holm Jensen.

Han oplyser, at den kommende fabrik i Bangladesh, hvor der bor cirka 165 millioner mennesker,  kommer til at koste et trecifret millionbeløb.

- Det er dyrt at bygge en ny fabrik, men vi har råd til det, fastslår Co-Ro-direktøren, hvis koncern har en egenkapital på lidt over 2,1 milliard kroner. 

Den nye produktion i Egypten kræver ikke en ny fabrik, ider Co-Ro dér kan bygge produktionslinjer hos en samarbejdspartner, oplyser Søren Holm Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082