23948sdkhjf

Producenter uenige med Coop og Dagrofas vurdering af det plantebaserede marked

Flere aktører i form af Coop, Dagrofa og producenten Hanegal har i et interview til Børsen, vurderet, at inflationen får salget af plantebaserede fødevarer til at falde.

I de sidste par år har producenterne oplevet tocifrede vækstrater, men de voldsomme kurser er nu stagneret, lyder det.

Men den analyse er de danske planteproducenter Naturli' og Organic Plant Protein ikke enige med, skriver FødevareWatch.

Tværtimod oplever de, at inflationen og prisstigningerne på visse fødevarer har givet plantebranchen endnu mere medvind.

-  Alle er jo blindt fokuserede på den lavest mulige pris, hvilket jo er meget forståeligt, men i virkeligheden understøtter det faktisk omstillingen til plantebaseret, siger Ulrich Kern-Hansen, stifter af og formand i Organic Plant Protein, der konkluderer, at fremtiden ser lovende ud for plantebranchen.

Han oplyser til mediet, at man hos Organic Plant Protein regner med en fordobling af budgettet i det kommende år.

Organic Plant Protein A/S
Regnskabsår 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste -0,4 -1,4
Resultat af primært drift -12,1 -5,7
Resultat før skat -13,4 -6,4
Årets resultat -10,5 -4,9
Balancestatus 51,4 38,2
Egenkapital -14,9 -4,4
Antal ansatte 9 7
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098