23948sdkhjf

Udfordring for ny dansk fødevareklynge: SMV'er tøver med åbent innovationssamarbejde

Små virksomheder og iværksættere kan have betænkeligheder ved at indlede sig på åben innovation. For hvordan sikrer de sig, at store etablerede virksomheder som Arla Foods og Dupont ikke løber med deres idéer og medarbejdere?
Arla Foods, Region Midtjylland, Landbrug & Fødevarer, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Future Food Innovation indgår et
formelt samarbejde om at skabe en klyngeorganisation på fødevareområdet.

Region Midtjylland bliver det fysiske udgangspunkt for den nationale fødevareklynge. Klyngeorganisationen skal ifølge Jais Valeur, Executive Vice President i Arla Foods, forløse det store potentiale, som Danmark rummer inden for innovation og produktion af sunde, sikre og bæredygtige fødevarer. Ambitionen er at gøre fødevareerhvervet til et af landets stærkeste væksterhverv.

Åben innovation er en forudsætning for stærk klyngedannelse
En ny analyse fra REGX (Det danske klyngeakademi) viser, at de største vækstmuligheder for fødevaresektoren er, at de eksisterende erhvervsmæssige specialiseringer styrkes. Samtidig må nye specialiseringer udvikles i krydsfeltet mellem fødevare og klima, miljø og sundhed. Og skal en dansk fødevareklynge blive en stærk europæisk guldklynge, der kan gøre sig gældende internationalt, så bør både små og store aktører i den danske fødevarebranche indgå i flere og mere åbne innovationssamarbejder, end det er tilfældet i dag. For det er kombinationen af de store etablerede virksomheders internationale markedskraft og de små virksomheders innovation, der skal sikre innovationshøjden i fødevareerhvervet og løfte hele sektoren.

Men små virksomheder og iværksættere kan have betænkeligheder ved at indlede sig på åben innovation. For hvordan sikrer de sig, at store etablerede virksomheder som Arla Foods og Dupont ikke løber med deres idéer og medarbejdere?

En bredt funderet klyngeorganisation, der tilgodeser alle aktørernes interesser og skaber de nødvendige rammer for den åbne innovation, er ifølge Glenda Napier, analysechef i REGX, svaret på det spørgsmål. Derfor bliver professionel matchmaking, gensidig tillid og trygge rammer for samarbejdet mellem de forskellige aktører i klyngen nogle af kernepunkterne, når klyngeorganisationen skal dannes.

God facilitering af netværk og innovationssamarbejde er vigtig
Det konsortiedrevne innovationsmiljø Future Food Innovation, der er med til at definere den nye klyngeorganisation på fødevareområdet, har derfor en særlig vigtig rolle. Som organisationens netværks- og innovationsfacilitatorer skal Future Food Innovation sikre SMVernes deltagelse i klyngesamarbejdet. At det kan blive en udfordring, kan Gyda Bay, innovationschef i Future Food Innovation, bekræfte:

‐ Åben innovation opleves stadig utrygt for mange mindre virksomheder i fødevarebranchen. Store dele af erhvervet har ikke tradition for de åbne samarbejder. Man har udviklet sine produkter internt i virksomhederne eller brugt opkøb af konkurrenter som forretningsfremmer.

Når innovationsmiljøet Future Food Innovation iværksætter udviklingssamarbejder mellem virksomheder i samme del af fødevarebranchen, møder de typisk modstand. At dele idéer og samarbejde med en reel eller blot potentiel konkurrent byder stadig mange imod. Frygten for, at konkurrenten stjæler de gode idéer eller medarbejdere, er indgroet.

Meget er dog i opbrud, også i fødevarebranchen, og Gyda Bay er optimistisk på klyngesamarbejdets vegne. Flere og flere af de mindre fødevarevirksomheder kan se fordelen ved at åbne op, og de søger Future Food Innovations hjælp til at udvikle deres forretning. Udvikling af innovative produkter, støtte til erhvervs-ph.d’er, innovationsworkshops, matchmaking og facilitering af venturesamarbejder er populære og anerkendte vækstfremmetilbud.

‐ Future Food Innovation har som del af den nye klyngeorganisation en forpligtigelse til at levere de bedste rammer for åben innovation. Det vil vi bl.a. gøre ved at formulere et sæt klare spilleregler for de udviklingssamarbejder, vi faciliterer. Det skal skabe tryghed for parterne. For man får ikke meget radikal innovation ud af mistillid og frygt. Gensidig tillid er et nøgleord, og alle parter skal vinde ved at indgå i åbne innovationsprocesser. Som rådgivere og facilitatorer kan vi dog kun hjælpe til med, at den danske
fødevarebranche får et stærkt og værdiskabende klyngesamarbejde. Klyngens styrke er en sum af alle parters indsats, investerings‐ og samarbejdsvilje, slutter Gyda Bay.

Læs RegX nye rapport om fødevareområdet i Region Midtjylland her (åbner som pdf)
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172