23948sdkhjf

Morgenluft og sorte tal hos Nakskov Mill Foods

Efter år med røde tal på bundlinjen har morgenmadsproducenten Nakskov Mill Foods nu vendt bøtten og leverer nu overskud og en stigende bruttofortjeneste.
Hos den danske producent af cornflakes Nakskov Mill Foods A/S vejrer man morgenluft. I hvert tilfælde har virksomheden atter overskud, selvom det blev et mindre et af slagsen.

Årets resultat for 2013 blev på 0,3 mio. kr. mens bruttoresultatet landede på 17, 7 mio. kr. Det skal ses i lyset af resultatet for 2012, hvor man på bundlinjen havde et underskud på 2,6 mio. kr. og et bruttoresultat på 13 mio. kr.

Ledelsen betragter derfor resultatet som tilfredsstillende - især ses der er en betydelig forbedring i andet kvartal - en forbedring, der er fortsat ind i 2014. Den positive udvikling forventes da også at fortsætte året ud og resultatet for 2014 ventes at blive væsentligt bedre end det for 2013.

Nakskov Mill Foods har i 2013 foretaget investeringer for 10,7 mio. kr. heraf udgør investeringerne i Peatex-projektet - et samarbejde med DLG - godt 9,8 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078