23948sdkhjf

Salget af Fairtrade-mærkede produkter slår rekord

Salget af Fairtrade-mærkede produkter slog rekord og steg med over 13 procent i 2013. Både Coop og Fynbo Foods har været med til at booste udviklingen.
- 2013 var et fantastisk år, hvor omsætningen af Fairtrade-mærkede varer i Danmark slog rekord. Som forbruger er der derfor god grund til at være stolt over at bidrage til en bedre verden via indkøbskurven, men også de mange virksomheder, der bidrog til væksten, har noget at glæde sig over, siger direktør i Fairtrade Mærket Jonas Giersing.

Væksten skyldes primært, at Coop igen har fået Fairtrade-bananer i deres faste sortiment, så omsætningen af bananer steg markant i 2013 i forhold til året før. Der er også sket en vækst i salget af kaffe, marmelade og kakao, hvor blandt andet producenten Fynbo Foods økologiske marmelade produktion er blevet Fairtrade-mærket.

Sammenlagt gav de gode resultater et øget salg på over 13 procent.

Stigende efterspørgsel
Produkt- og marketingchef i Fynbo Foods, Majbritt Groes oplever en støt stigende interesse for Fairtrade produkter.

- På det danske marked har omsætningsstigningen på Fairtrade produkter primært været med baggrund i stor interesse fra detailhandlen for at få produceret egne mærker som Fairtrade.

Men vi oplever også en stigende interesse for Fairtrade og økologi fra eksportmarkederne. I takt med at Fynbo produkterne afsættes på flere og flere eksportmarkeder, er andelen af vores Fynbo økologiske Fairtrade produkter også stigende,” siger Majbritt Groes

Ambition om mere Fairtrade
Den øgede handel medfører, at der estimeret er optjent 6,7 mio. kr. i form af Fairtrade-bonus til bønder og plantagearbejdere i Afrika, Asien samt Syd- og Mellemamerika. Det er også en stigning i forhold til 2012 - og det gør en forskel.

- På vegne af de Fairtrade-certificerede bønder og plantagearbejdere vil jeg gerne sige stort tak til alle, der vælger Fairtrade! Det hjælper, også selvom dem, man hjælper, er langt væk, siger Jonas Giersing.

I 2013 blev der omsat for omkring 604 mio. kr. Fairtrade-mærkede varer på det danske marked. Det svarer til 108 kr. per dansker i gennemsnit.

Fairtrade Mærket forventer, at de positive takter fortsætter i 2014, da både REMA, LIDL og ALDI indfører Fairtrade-certificerede bananer i deres sortiment i løbet af 2014.

Kilde: Fairtrade Danmark

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079