23948sdkhjf

Produktnyt: Nyt modulært elektro-pneumatisk automationssystem til eksplosionsfarlige områder

Blandt de nyheder, som Bürkert-Contromatic A/S i Herlev præsenterer på FoodPharmaTech 2008, er AirLINE EX type 8650 - det første modulære elektro-pneumatiske automationssystem, der automatiserer komplekse processer og produktionssystemer på steder, hvor der er eksplosionsfare (zone 1/21). Da beskyttelsesklassen er egensikker, tillader det udskiftning af ventiler og moduler, selv under drift.
AirLINE EX bruges hovedsagligt i den farmaceutiske industri, i den kemiske og den petrokemiske industri, og ved fremstilling af maling og lak. Inden for disse applikationsområder er det nye system den hidtil eneste elektro-pneumatiske kompakte automationsløsning, der tillader indbygning af EEXi pneumatiske ventiler uden ekstra fortrådning. På grund af integrationen af pneumatiske funktioner kan proces- og produktionssystemer nu også decentraliseres fuldstændig i eksplosive omgivelser.

AirLINE EX har et modulært design. Dette betyder, at systemet kan tilpasses nøjagtigt til den pågældende applikation. Det er nu muligt at integrere pneumatiske moduler til 2 ventilstørrelser direkte i et I/O-modul for montage i Ex-zone.

AirLINE EX er integrerbar i SIMATIC ET200iSP, og har forskellige diagnosefunktioner, for eksempel ledningsbrud eller kortslutning. AirLINE har også selvdiagnose- og identifikationsfunktioner. Kommunikationen foregår via PROFIBUS DP-is.

Tekniske egenskaber: - Kommunikation via PROFIBUS DP-is
- Som option: redundans af feltbus og spændingsforsyning
- Mange I/O funktioner, analoge og digitale
- Op til 48 ventiler
- Høj driftssikkerhed og langt interval mellem service på grund af vippe-teknologi
- Flow 300l/min eller 700 l/min, afhængig af ventiltype
- Som option: P afbrydelse ved udskiftning af ventiler under drift.

Kilde: Bürkert-Contromatic A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093