23948sdkhjf

Boehringer Ingelheim varsler sin entré på markedet for type 2 diabetes

Boehringer Ingelheim har netop præsenteret en pipeline med unikke, orale antidiabetes lægemidler, som i øjeblikket er i henholdsvis fase II og fase III. Med dem håber firmaet at kunne etablere sig på det danske marked for type 2 diabetes.
I en tid, hvor mange medicinalfirmaer er tvunget til at reducere deres investeringer i forskning og udvikling, går Boehringer Ingelheim den modsatte vej. Diabetes er et af de nye terapeutiske områder, hvor virksomheden har gjort sin entré i de seneste par år.

- Med 3 unikke, orale diabetesstoffer står Boehringer Ingelheim godt rustet til at gennemføre en vellykket udvikling inden for diabetes, siger Stefan Kilian, adm. direktør i Boehringer Ingelheim Danmark A/S og fortsætter:

- Vores forskning i nye behandlingsmuligheder for patienter med type 2 diabetes begyndte i 2001 og bærer nu frugt. Og det er vigtigt, da patienter fortsat kæmper en hård kamp mod deres sygdom på trods af den store mængde behandlingsmuligheder, der allerede findes på markedet.

Stofferne befinder sig i henholdsvis klinisk udviklingsfase II og III. Spidskandidaten, Ondero®, som befinder sig i fase III, undersøges også blandt danske patienter. Studiet forventes afsluttet i løbet af 2009.

Lovende stoffer til lungekræft
Et andet nyt og lovende område for Boehringer Ingelheim er kræftforskning.

Siden Boehringer Ingelheim i november 2006 gik i gang med at finde nye behandlingsformer til kræftpatienter, er firmaets portefølje af sådanne stoffer modnet betydeligt. Af de fire førende lægemidler under udvikling, er et stof rettet mod den mest almindelige form for lungekræft, non-small cell lung cancer (NSCLC) for nylig gået ind i klinisk fase III forsøg, mens et andet stof forventes at gøre det samme senere på året.

Kilde: Boehringer Ingelheim

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079