23948sdkhjf

Produktnyt: Styr maskinerne trådløst uden geografiske begrænsninger

Det danske firma Signalix udnytter GPRS kommunikationen til realtids overvågning og styring af maskiner samt små og store systemer. Uanset hvor installationen befinder sig, kan man bruge den trådløse forbindelse til overvågning og styring af maskiner og processer. Det sparer omkostninger og samtidigt sikrer stabilt drift – løsningen kan tilpasses næsten alle industrielle behov.
Introduktionen af nye løsninger målrettet til industrielle behov med gennemtestet og stabilt GSM/GPRS net, baner vejen for innovation og trådløs styring og overvågning af maskiner og anlæg. Trådløse forbindelser kan bidrage til betydelige optimeringer og besparelser indenfor service, logistik, maskinstyring, driftsovervågning, energisikring m.m.

Fra Signalix findes for eksempel telemetri moduler som er et sammenbygget I/O, GPRS modem og et programmerbar PLC. På den måde er man blevet dejlig fri for at beskæftige sig med evighedsproblemer forbundet med integrationen mellem de forskellige elementer og funktioner.

Hvorfor telemetri?
Ved anvendelse af GPRS og kendte protokoller, kan standart telemetri moduler anvendes hos stort set alle landets (og udlandets) teleoperatører. Samtidig er sikkerheden i Signalix moduler i top. Hvert enkelt modul er udstyret med en unik IP-adresse og al kommunikation fra modul til modul og til PC foregår i et lukket GPRS-net, hvor kun ”godkendte” IP-adresser kan få lov at kommunikere med hinanden.
Signalix telemetri moduler kan tilpasses de fleste opgaver inden for automation, proces kontrol, energi- og vandkontrol, maskinovervågning, fjernovervågning af temperatur, tryk m.m.

Fra det virkelige liv!
Modulerne kan anvendes til kontrol af væske niveau i tanke med automatisk opkald for genopfyldning, åbning af ventiler ved kritiske tilstande, start/stop af maskiner ved bestemte værdier, automatisk kald til service eftersyn, overvågning af temperatur, tryk, energiforbrug eller fjernvarmemålere. Eller til styring af fjerntliggende pumpestationer, hvor eneste alternativ var nedgravning af kabler eller optiske fibre.

For eks. hos Cheminova, med store afstande mellem pumperne har man erstattet kabler med en simpel opsætning af fem telemetri-moduler. De ”taler” sammen over GPRS netværket.

Windows OPC-standard
Første gang et Signalix telemetrimodul tages i brug, sker grundopsætningen via et kabel til PC’en. I denne konfigurationsprocedure sættes netværksnavn og de IP adresser som er godkendt til at kommunikere med enheden.

Al kommunikation og konfiguration kan gøres trådløst. Opsætning af funktionaliteten kan uploades eller sendes senere til modulet via GPRS net. Det er ikke længere nødvendigt for teknikeren at være i nærheden, eller endda i samme land som modulet. Al tilpasning og opsætning efter kundens ønske (for eksempel ændring af alarmgrænser, programrutiner eller SMS tekster) kan gennemføres via nettet. Også firmware (grundlæggende software for funktionerne i modulet) kan ”hældes” ind i et fjernt placeret modul. Efter endt opdatering, vil modulet automatisk starte op igen og logge sig på GPRS nettet.

Alle data, der hentes hjem fra telemetrimodulerne via GPRS stilles til rådighed på modtager-computer af en standard Windows OPC server og er dermed tilgængelige for alle klient programmer (Excel, Access mm.), samt for størstedelen af de kende SCADA programmer. Alle disse programmer understøtter OPC standarden. Fra en OPC-server kan der læses og skrives værdier, der kan beregnes, behandles og logges på efter ønske.

Fra små til store netværk
Idéen med Signalix telemetri moduler er, at man har en standard hardware, som via en veludbygget software kan tilpasses de forskellige kundeønsker.

Et yderst fleksibelt modul
Signalix moduler er out of the box enheder, hvor man direkte kan koble sensorer eller kontakter og opnår datatransmissionen med det samme. F.eks. MT-101 modulet er udstyret med to 4-20 mA analoge indgange, 16 frit konfigurerbare binære og isolerede I/O, der kan sættes op som 32 bit tællere, frekvensanaloge indgange, 8 af dem som udgange. Desuden har den en seriel RS232/ RS422/RS485 snitflade med MODBUS RTU protokol for kommunikation med alle gængse PLC-typer. Men der findes flere modeller afhængig af projektets specifikationer – også batteridrevne til overvågning på steder uden strømforsyning.

Kilde: Signalix

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094