23948sdkhjf

Solidt resultat for Danisco Sugars sukkerproduktion

Trods vejrmæssige udfordringer i sukkerroedyrkningen lever Danisco Sugars samlede sukkerproduktion op til forventningerne.
Danisco Sugars seks sukkerfabrikker i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og Litauen producerede i alt 1.003.000 tons sukker i sæsonen 2008/09, som nu er afsluttet. Et produktionsforløb præget af høj stabilitet på alle fabrikker har været med til at sikre det
tilfredsstillende resultat, mens sukkerroeudbytterne har varieret betydeligt fra land til land grundet store forskelle i vejrforholdene i roernes vækstperiode. Det er især en positiv sæson i Danmark og Sverige, der har bidraget til resultatet.

Landbrugsdirektør Thomas B. Olsen siger i en kommentar:

- Sukkerroerne har i de to lande haft tæt på optimale vækstbetingelser sidst på sæsonen, og det har givet rekordudbytter. I Sverige påvirkede en kortere periode med frost dog roekvaliteten negativt. Den store roemængde har sammen med en effektiv drift på vores fabrikker resulteret i en sukkerproduktion væsentligt over de to landes nationale kvoter.

Han fortsætter:

- I Finland har roedyrkningen været præget af store nedbørsmængder og lave temperaturer, mens tørke har været udfordringen i Litauen. Det har begge steder ført til en produktion på lidt under EUkvoten, som dog opfyldes ved overførsel af sukker fra året før.

Han siger afsluttende:

- Området omkring vores fabrik i Anklam i Tyskland, hvor vi for første gang har kørt parallel produktion af sukker og bioethanol, har også været ramt af tørke. På trods af det nåede vi en sukkerproduktion på 50 procent over vores EU-kvote. Det skyldes, at roearealet er øget for at understøtte bioethanolproduktionen.

Generelt er Danisco Sugars produktion lavere end året før som følge af det tilbagesalg af sukkerkvote til EU, som blev gennemført før sæsonen 2008/09.

Kilde: Danisco

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109