23948sdkhjf

Kødgrossist ikke frikendt for listeriamistanke

Fødevarestyrelsen mistænker stadig kød fra Slagelse Kødgros A/S for at være synderen i listeriaudbrud.
Kødgrossisten Slagelse Kødgros A/S har i sidste uge udsendt en pressemeddelelse, hvor de oplyser, at Fødevarestyrelsen frikender virksomheden for at have leveret listeriainficeret kød til en cateringvirksomhed i København.

Dette er ikke korrekt, hvilket Fødevarestyrelsen nu har påpeget overfor Slagelse Kødgros A/S.

- Det er rigtigt, at Fødevarestyrelsen ikke har påvist listeria i de stikprøver vi har undersøgt af kødet. Men det forhold frikender på ingen måde kødet, forklarer fødevarechef i Fødevarestyrelsen, Henning Knudsen.

Eneste fødevare alle har spist
Netop kødet fra Slagelse Kødgros A/S er den sandsynlige årsag til den alvorlige listeriasmitte, da kødstrimlerne er den eneste fælles fødevare de smittede har indtaget.

Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut fandt i denne uge ud af, at det var en færdigret, ”Bøf Stroganoff med løse ris og ærter” leveret via en madudbringningsordning, som var årsag til, at syv mennesker inden for den seneste måned er blevet smittet med den samme type listeria.

Yderligere en patient er syg med denne type bakterie, men er smittet på anden vis. To af patienterne, der i forvejen led af meget alvorlig sygdom, er døde.

Slagelse Kødgros A/S har i den aktuelle sag ikke kunnet dokumentere, at de ikke har leveret listeriainficeret kød og har derfor fået en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.876