23948sdkhjf

Tag og sne er styrtet ned over 800 grise

Lige nu er op mod 800 grise fanget under et kollapset tag i en svinestald på Birketvej ved Sindal i Nordjylland.
Taget styrtede sammen ved midnat og forude venter et stort redningsarbejde.

- Når det bliver lyst, skal vi have afstivet bygningen, så taget ikke falder ned over os. Derefter skal vi til at redde grisene ud, siger vagthavende Peder Mejlvang fra Falck i Region Nordjylland til P4 Nordjylland.

Grisene står i båse, og Peder Mejlvang håber, at de har skærmet af for det sammenstyrtede tag.

- Jeg håber, at 80-90 pct. af grisene overlever, siger han.

Ifølge Peder Mejlvang skal omkring 30 redningsfolk arbejde med at få grisene ud. De overlevende grise bliver derefter kørt til andre svinestalde.

Ifølge Falck var det formentlig store snemasser, der fik det 700 kvadratmeter store tag til at kollapse.

Kilde: P4 Nordjylland

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078