23948sdkhjf

Modtager pris for omega-3 berigelse

Charlotte Jacobsen modtager som den første dansker en prestigefyldt fransk pris for sin forskning i at bruge omega-3 fiskeolie i fødevarer.
Prisen La Médaille Chevreul bliver uddelt hvert år af den franske organisation for lipider og fedtstoffer, Association Francaise pour l’étude des Corps Gras.

Prisen gives til en forsker, som har bidraget væsentligt til at udvikle viden eller industrielle resultater på fedtstofområdet.

I år har seniorforsker Charlotte Jacobsen fra DTU Fødevareinstituttet som den første dansker modtaget prisen.

Beskyttelse mod harskning
Baggrunden er hendes forskning i at bruge omega-3 fiskeolie i fødevarer og især arbejdet med at beskytte omega-3 berigede fødevarer mod harskning.

- Til forskel fra mange andre forskningsgrupper tager vores forskning som regel udgangspunkt i rigtige fødevarer og ikke kun i simple modelsystemer, forklarer Charlotte Jacobsen om DTU Fødevareinstituttets forskning på området.

Forskningen har blandt andet omfattet mayonnaise, mælk, yoghurt, dressing, fiskepaté og mayonnaisebaserede salater.

Der er fundet metoder til, hvordan det er muligt at producere velsmagende produkter med god holdbarhed – eksempelvis ved at bruge antioxidanter eller optimere procesbetingelserne i produktionen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063