23948sdkhjf

Grillprodukter er en salgssucces

Danish Crown har travlt i produktionen, for lanceringen af et nyt grillkoncept har drevet efterspørgslen i vejret.
Siden lanceringen af Danish Crowns nye grillkoncept i uge 16 har der været run på alle fabrikker.

På anlægget i Herning er man ved at gøre klar til at udvide med en ekstra linje for at kunne sende endnu flere marinerede produkter og pølser ud til kølediskene.

- Allerede inden grillsæsonen for alvor er kommet i gang, kan vi se, at Grill’It er blevet særdeles godt modtaget af både butikker og forbrugere. Det er en kæmpesucces, og der arbejdes på højtryk på fabrikkerne for at følge med efterspørgslen, fortæller Torben Pedersen, salgschef i DC Nordic, der har ansvaret for salg til hjemmemarkedet.

Store forventninger
Maj måned har dog ikke budt på mange dage med varme og udevejr, og den netop overståede pinse var heller ingen undtagelse.

- Vi havde stort set udsolgt op til pinsen og kan allerede nu konstatere, at vores store grillbakke på 5 uger har solgt mere end hele sidste sommer. Derfor har vi meget store forventninger til de kommende måneder med sommer, sol og VM i fodbold, siger Torben Pedersen.

Flammebogstaver sælger
Salgschefen mener, den nye indpakning har haft positiv indvirkning på salget.

- Vi har fornyet emballagen med nyt og meget synligt design, der nærmest siger: Kom og tag mig. Grill’it står med flammeskrift og signalerer på en enkel måde, at indholdet er til grillen, forklarer han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094