23948sdkhjf

SP Group overtager plastproduktion

SP Moulding A/S, der er et datterselskab af SP Group A/S, overtager pr. 1. oktober 2010 Phasion Group A/S’ aktiviteter inden for sprøjtestøbt plast. Produktionen flyttes fra Skive.
Phasion Group A/S ønsker at fokusere sin forretning på service og vedligehold af værktøjer (forme) samt fremstilling og sourcing af nye værktøjer til Phasion Groups kunder, herunder SP Moulding.

SP Moulding vil i tæt samarbejde med kunderne flytte produktionen fra Skive til SP Mouldings eksisterende fabrikker i Stoholm, Juelsminde og Polen.

Udvider samarbejdet
Administrerende direktør Svend Lund, Phasion Group, udtaler:

-Vi ønsker at fokusere vor forretning og er overbeviste om, at vi med denne aftale med SP Moulding har fundet den rette fremtidige partner for vore mange plastkunder. I tillæg hertil forventer vi at kunne udvide vort samarbejde med SP Moulding på værktøjsforretninger.

Købet af plastaktiviteterne fra Phasion Group ændrer ikke ved SP Groups senest udmeldte forventninger til dette år, som er en omsætning i niveauet DKK 850 mio. og et resultat før skat og minoriteter på godt DKK 20 mio.

Vil bidrage positivt
Administrerende direktør Frank Gad, SP Moulding, udtaler:

- Vi glæder os til samarbejdet med de nye kunder og vil gøre alt for at sikre, at kunderne oplever et problemfrit skifte. I tillæg hertil håber vi, at vi med vor større produktpalette og bredere geografiske dækning kan hjælpe de nye kunder i deres fremtidige værdiskabelse’.

Tilkøbet forventes at bidrage positivt til såvel omsætningen som indtjeningen fra og med 2011.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187