23948sdkhjf

Brand på kartoffelmelsfabrik: Produktionen stoppet

I første omgang var der fare for støveksplosion
Der opstod tirsdag morgen brand i en silo med proteinpulver på kartoffelmelsfabrikken AKV i Langholt i Nordjylland.

Det oplyser vagtchef Poul Fastergaard, Nordjyllands Politi.

Alarmen lød klokken 03.51.

Brandens årsag er ukendt, men ifølge indsatsleder Søren Korsgaard, Nordjyllands Beredskab i Aalborg, frygtede beredskabet, at der kunne opstå en såkaldt eksplosion i støvet fra proteinpulveret.

- Men vi fik nogenlunde hurtigt kontrol over ilden, og den er slukket nu, men virksomheden har måttet stoppe produktionen, fortæller indsatslederen.

- Vi har haft ildebranden lige midt i deres produktionsanlæg, så de kan ikke komme videre, før det er reetableret. Skaderne har vi fået begrænset til rørføringer ind i siloen og ud af siloen, og det er billigt sluppet. Det er jo en lukket ildebrand i nogle rørsystemer, som kunne have spredt sig til de andre siloer, og så havde vi virkelig været på den, lyder det fra Søren Korsgaard.

Beredskabet sørgede for at tømme rørene og den silo, hvor der var brand, og ved 6.30-tiden kunne brandfolkene - efter knap tre timers arbejde - vende køretøjerne hjemad mod brandstationen i Aalborg igen.

Branden var ifølge hans oplysninger startet i en kværn og havde derefter bredt sig til en silo med proteinpulveret.

Beredskabet rykkede med fem køretøjer og 12 mand.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078