23948sdkhjf

Møllerups hamp-fødevarer skal nu indtage udlandet

Kæmpestor udvidelse af produktionen - store kunder i sigte
Skandinaviens største hampproducent, Møllerup Brands, er klar til at indtage udlandet med sit udbud af fødevarer med hamp.

- Der er stor og stigende efterspørgsel på hamp i udlandet og særligt på europæisk hamp. Kina er den absolut største spiller på markedet, men der er ikke den samme tillid til de kinesiske frø, fortæller direktør Henrik Rendbøll fra Møllerup Brands i en pressemeddelelse.

Virksomheden, der har to år på bagen, sigter efter seks europæiske lande og forventer en efterspørgsel, der kun vil fortsætte med at stige.

- Vi har formået at integrere hampen i den danske industri, men i udlandet har man ikke før tænkt hampen ind i industrien, så det er et stort, uudnyttet marked, som åbner sig for os. Derudover er det hovedsageligt hampolie og afskallede frø, som dominerer i udlandet, men vi har otte forskellige basisvarer som hampfiberskaller og -proteinpulver, hvilket åbner op for endnu flere markeder, siger direktøren.

- Vi er gået fra 30 til 300 til 600 hektar, og om to år er vi på 3.000 hektar. Vi har nogle store kunder i sigte. Så vi tror på, at vores eksportstrategi kommer til at lykkes, tilføjer han.

Produktudvikling
Møllerup Brands introducerede sit første hampprodukt i 2016 og har siden da produktudviklet i stor stil, så der i dag er blandt andet hamp-pesto, hamp-granola og hamp-snackbar på produktlisten.

- Vi er fra start af gået efter hr. og fru Jensen - forbrugere, som ikke kendte til hamp. Det har ikke været den nemme vej at gå, men i dag er vi i flere landsdækkende kæder, måltidskasser og onlinebutikker. Desuden oplever vi, at industrikunder viser større interesse, siger Henrik Rendbøll.

Møllerup Brands, der er en del af Møllerup Gods, har fået økonomisk støtte fra Future Food Innovation til det internationale projekt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11