Klumme: Tag politisk ansvar for en sund, økologisk madkultur
Der er langt til regeringens mål om at fordoble det økologiske areal inden udgangen af 2020. Den offentlige sektor kan være med til at ændre dette ved at indføre mere økologi i de offentlige måltider.
Regeringens forkromede Grøn Vækst plan ser efterhånden lidt falmet ud – i hvert fald hvis man kigger på målsætningen om en fordobling af det økologiske areal inden 2020. I 2010 er der netto kommet 5.000 hektar økologisk drevet landbrugsjord til, og der er langt til de 18.000 hektar årligt, som er nødvendige for at nå målet.
I Grøn Vækst hedder det, at væksten i økologien skal være markedsbaseret – altså at det er efterspørgslen, der skal drive værket. Den største enkeltspiller på fødevaremarkedet i Danmark er den offentlige sektor, og et øget økologisk indkøb herfra ville rykke ved tingene.
Fødevareminister Henrik Høegh spiller behændigt det offentliges indkøb af økologi til hjørnespark, hver gang han får chancen, med argumentet om, at han ikke vil tvinge nogen til at købe økologi. Påstanden om, at det ikke er regeringens opgave at påvirke købsmønstre klinger en smule hult.
Økologi er sund fornuft
Det er ikke tvang at indføre en målsætning om, at eksempelvis 30 procent af råvarerne i de offentlige køkkener er økologiske. Det er sund fornuft – og desuden anbefalet af Fødevarestyrelsen.
De offentlige køkkener er en vigtig spiller på fødevaremarkedet og dermed centrale for en markedsdrevet udvikling i økologi. De bør derfor vise vejen ved at servere mere økologi i de omkring 500.000 offentlige måltider, der dagligt serveres i Danmark. Og på den måde både hjælpe Grøn Vækst mål på vej, skåne miljøet og støtte udviklingen af en sund, kvalitetsbevidst madkultur hos både børn og voksne.
Der ligger en oplagt mulighed i at bruge offentlige måltider som drivkraft for en sund, økologisk madkultur, det være sig i skoler, sportshaller eller ministerier.
Flere undersøgelser viser, at økologisk mad går hånd i hånd med en sundere kostsammensætning. Udover at undgå kunstige tilsætningsstoffer og pesticidrester, medfører omlægning til økologisk kost i følge forskere en ændret kostsammensætning med mere frugt og grønt og mindre kød og sukker.
En menu med mindre kød og flere af sæsonens grøntsager er samtidig med til at holde udgifterne nede, så omlægning til økologi kan realiseres, uden at det bliver en voldsom ekstra post på budgettet.
30 pct. økologiske måltider i det offentlige
Der ligger også en opgave i at uddanne køkkenpersonale til omlægning til sund, økologisk kost. Og vi mærker en stor interesse fra såvel køkkenpersonale som brugere i offentlige køkkener. Vi har mange succeshistorier med økologi i storkøkkener at bygge videre på. Der mangler dog ofte politisk støtte.
Politikerne kan hjælpe den grønne vækst på vej ved at vedtage en beskeden, økologisk andel på f.eks. 30 % i al offentlig bespisning. Et niveau, der kan nås med få basisvarer som mælk, mel, grønt mv.
Dét ville også skabe en fair balance for de 75 procent af danskerne, der hver måned vælger økologisk i større eller mindre grad, når de køber ind til hjemmets måltider. Fødevareministeren går ind for det frie valg. Men en offentlig frokostordning, der ikke tilbyder økologi overhovedet, giver ikke mulighed for at vælge økologien til, og så er valget ikke så frit endda.
Danskerne lider af livsstilssygdomme, der koster samfundet millioner af kroner. Regeringen søger at imødegå dette ved adfærdsregulerende love, mærkningsordninger og afgifter på usunde varer. Samfundet har også stigende problemer med pesticidrester i drikkevand og fødevarer. Her bruger regeringen også afgifter på f.eks. pesticider som incitament til et mindre forbrug. Så argumentet om, at det ikke er det offentliges opgave at påvirke købsmønstre ved f.eks. at indføre mere økologi i offentlige køkkener, virker noget ulogisk.
